2 unge vinder DIA Future for 2. år i træk

Peter Engholm
25@mail.dk

Ikke varm luft, men balloner, vandt DIA’s konkurrence for studerende. De unge leverer fantasifuldt og professionelt. Det store arbejde ligger især hos arrangørerne af den nu fem år gamle pris.

Philip Bock og Morten Schmidt vinder DIA Future. Og således vender teamet tilbage til fremtiden med en rutine, der ligger over normen for selv de voksne deltagere ved Danish Internet Award: At vinde to år i træk.

De to DMJX-studerende vandt sidste år med en løsning for delebilskonceptet LetsGo, mens briefen til DIA Future 2014 kom fra Stressforeningen, der bad om på bud på en digital kampagne, idé eller digitalt indhold, der får unge til at forholde sig til stress. Se vindernes casevideo forneden.

”Pointen i vindercasen Giv Slip er, at man kan uploade et billede, #stress, som et team i Stressforeningen printer ud, sætter på en ballon og slipper løs – og sender en video tilbage til af handlingen. Det giver et lille smil og skaber opmærksomhed på elegant vis. Jeg kan sagtens se ideen realiseret som en burst på en kampagne,” siger Martin Schultz, jurymedlem i DIA Future og adm. direktør i Plant.

Bureauet tog for fem år siden initiativ til DIA Future, der er internet awardens konkurrence for studerende.

”Niveauet er generelt højt i kategorien. Også i år var der i juryen bred enighed om det gode arbejde i indsendelserne. De er typisk mere fantasifulde end de arbejder, vi ser i de regulære kategorier. Og på de fem år med DIA Future er især niveauet i indsendelserne steget betydeligt – vi ser ofte ret professionelle casevideoer,” siger Martin Schultz, der tilføjer:

”Vi ser også en stor glæde ved gimmicks – en meget stor glæde. Men man får ikke nødvendigvis en god kampagne, bare fordi man har en god gimmick. Til de kreative forslag kunne snildt indtænkes de næste par faser i kampagnen.”

Hvad kan I – som arrangører – så selv lære af konkurrencen?  

”At få bredt den mere ud. Der var i år ca. 25 indsendte arbejder fra godt 50 studerende. Det er på niveau med sidste år, men vi har et mål om at få 100 arbejder til bedømmelse. Vores forarbejde består i at få konkurrencen passet ind i deres planer, og vi skal i endnu højere grad tale med underviserne om DIA Future,” siger Martin Schultz.

DIA Future 2014 – vinder:

  • Giv Slip; Philip Bock og Morten Schmidt, DMJX for Stressforeningen

Shortliste: