Grundlæggende InDesign og Photoshop

Bliv fortrolig med de basale funktioner i InDesign og Photoshop: Et læringsforløb med personlig coaching, der strækker sig over seks uger.

Lær grundlæggende layout og billedbehandling

Dette kursus giver dig en grundlæggende introduktion til InDesign og Photoshop. Du lærer at arbejde med programmernes basale funktioner og at eksportere de færdige filer til print og tryk. Du bliver i stand til at skrive og placere både tekst og billeder i Indesign, og du lærer at optimere billeder i Photoshop og profitere af samspillet mellem de to programmer.

Vi starter på absolut begynderniveau i både InDesign og Photoshop

InDesign er det største program i Adobe pakken, hvor du skal kende en stor den af funktionerne for at kunne en lille smule. Vi starter derfor ud med en grundig introduktion til programmet. Med Photoshop er det anderledes: her kan du faktisk arbejde lidt i programmet allerede efter en kort introduktion.

Det kan du efter kurset

Efter kurset kender du InDesigns grundlæggende funktioner, så du kan arbejde med opsætning af tekst, farver og fotos. Du kender de grundlæggende regler for opsætning af skrift og farver, så du kan bruge programmet til at lave fx visitkort, flyers, annoncer, plakater og foldere.

Du kan også bruge Photoshop til at optimere billeder. Du ved, hvordan man kan fortælle forskellige historier afhængigt af, hvordan man beskærer billedet. Du er også i stand til at forbedre billeder ved at arbejde med lys, kontrast, skarphed og retouchering.

Læs mere og tilmeld dig her.