Designpris har fået rekordmange indsendte arbejder

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Index:Award har modtaget 1.401 indsendte arbejder. Det er rekord siden prisen blev stiftet for 12 år siden. Vinderne skal dele 3,75 mio.

Index:Award er den største designpris målt i penge: De fem vindere kommer til at dele 3,75 mio. kr.

I år er det også den største pris, hvad angår antal indsendelser: 1.401 skal dyste om æren og pengene. Det er det højeste antal indsendte arbejder siden prisen blev uddelt for første gang i 2005.

Ved seneste Index: Award for 2 år siden, var der 1.123 indsendte arbejder.

”Jeg er virkelig glad for, at antallet bliver ved med at stige. Det bekræfter, at den type design, som vi prøver at fremme – design, som forbedrer livet for mennesker – virkelig er på vej frem. Det er en positiv nyhed for verdenssamfundet”, siger Kigge Hvid, der er CEO i Index: Design to Improve Life®,

Også antallet af lande, er rekordstort. I alt 85 lande er repræsenteret, heraf 19 afrikanske lande.

”Vi nominerer designs fra langt flere lande end tidligere – og især afrikanske lande udvikler mere it-og kommunikations-design, ”siger Kigge Hvid.

Index: Award bliver uddelt 1. september ved et gallashow på Kulturværftet i Helsingør.