Er du en mand eller en kvinde?

Julie Kolbeck
julie@kforum.dk

Uncle Grey er bureauet bag Copenhagen Prides lancering af et nyt kønsfrit internet uden ‘kønsbokse’.

Siden nytår har transkønnethed – det at føle sig som et andet køn end sit biologiske – ikke længere været kategoriseret som en psykisk sygdom i Danmark.

Med bureauet Uncle Grey i ryggen tager Copenhagen Pride nu næste skridt i retningen mod at nedbryde “den binære kønsforståelse” ved at lancere ’Gender Free Internet’ – et internet fri for blanketter, hvor man bedes sætte flueben ved sit køn i de normative ’mand/kvinde’-kasser.

Ifølge en pressemeddelelse fra organisationen LGBT anses køn i stigende grad for at være et flydende fænomen, som netop ikke kan sættes i bås eller skematiske kasser. Og på den baggrund har Copenhagen Pride og Uncle Grey altså nu et kønsfrit internet, så alle og enhver kan surfe på nettet uden at blive puttet i en (køns-)kasse.