Af Zandra Damsgaard zandra@bureaubiz.dk
Allan Sonne Sørensen er partner og adm. direktør i Ehrenberg Kommunikation.

Kommunikationsbureau udvider på det svenske marked med kontor i Stockholm.

Ehrenberg Kommunikation har med eget udsagn Sverige som ”hjemmemarked”, og kommunikations- og PR-bureauet sætter nu endnu et kontor på sverigeskortet.

”Åbningen af et kontor i Stockholm er et naturligt skridt for os at tage,” siger Ehrenberg Kommunikations partner og adm. direktør Allan Sonne Sørensen ifølge en pressemeddelelse.

Han henviser til øget efterspørgsel og uddyber således:

”Med det nye kontor kan vi både give nuværende kunder en endnu bedre service i Stockholm samt forhåbentlig gøre svenske virksomheder opmærksomme på det potentiale, der er på vores andre kernemarkeder.”

Sandra Kastås kommer til at stå i spidsen for Ehrenberg Kommunikation i Stockholm.

Ehrenberg har eksisteret siden 1993 med særligt fokus på turisme, transport og livsstil og har i forvejen kontorer i Malmö, København, Oslo og Hamburg.

Kommentarer