At dagbladenes oplag er faldende, er en gammel nyhed. Det har de været i årevis, og de nye tal for 2. halvår af 2014 er ingen undtagelse. Samlet faldt dagbladsgruppen med 4,7 pct. og kigger man to år tilbage, så er faldet på 13,6 pct.
Det samlede dagbladsoplag er nu på 761.757.
Den avis, der klarer sig dårligst, er Ekstra Bladet – hvis chefredaktør, Poul Madsen, i efteråret optrådte i en dokumentar, hvor han fortalte ærligt om genvordighederne.
Udtrykt i tal fortæller de, at Ekstra Bladet i 2. halvår tabte 14,4 pct. i oplag, så det nu er på 43.214. Måler man i forhold til 2. halvår 2012, så er faldet på hele 35,6 pct. BT har klaret sig noget bedre, og derfor er der nu en forskel på 4000 på de to konkurrenter.
Ud over Kristeligt Dagblad er der ikke meget opmuntring af hente – heller ikke hos en tidligere succesrig avis. Børsen repræsenterer nemlig det næststørste fald blandt dagbladene med et minus på 11,1 pct. På to år er faldet på 24,5 pct.
Landets største dagblad er Politiken med et oplag på 87.095 – et fald på 1,7 pct. i forhold til 2013 og et fald på 8,1 pct. i forhold til 2012.
Oplagstallene rummer nu også et tal for E-aviser. Her er der dog ikke tale om tal, der flytter meget på tendensen. De fem største på E-aviser er:
- Politiken – 4484
- Berlingske Tidende – 4376
- Jyllands-Posten – 3430
- Nordjyske Stiftstidende – 2646
- JydskeVestkysten – 2467
Der er heller ikke meget opmuntring at hente hos ugebladene, hvor det samlede oplag faldt med 10,3 pct. til 629.063. Største taber blev Aller-bladet Kig Ind med et fald på 25,5 pct. tæt fulgt af Se og Hør med et minus på 23,3 pct.
Sidstnævnte fald kan dog henføres til forårets skandale om køb af oplysninger fra en Nets-kilde. Oplaget i 2. halvår på 86.668 ligner en stabilisering i forhold til det niveau man faldt til efter skandalen. Men det er altså ikke lykkedes at hente noget af det tabte hjem.
