Her er vinderne af Young Creative Circle Award

Peter Engholm
25@mail.dk

Juryen ved Young Creative Circle Award har blandt 215 teams fundet de 4 teams, der skal repræsentere Danmark ved VM i kreativitet, Cannes Lions.

To teams fra DMJX: Kreativ Kommunikation og to teams fra bureauer, hhv. Kernel Global og Kontrapunkt.

Sådan fordelte de fire vinderteams sig ved Young Creative Circle Award (YCCA) 2013, og vinderne er offentliggjort på bl.a. Creative Circles Facebook-side.

De får deres diplomer i relativ god tid (de “voksne” kårer først deres vindere den 3. maj), så de kan forberede deres rejse til Cannes.

De fire teams i hhv. reklame, digital, design og film skal nemlig dyste i Young Lions-konkurrencerne ved Cannes Lions sidst i juni.

Ved dén lejlighed er der flotte danske resultater at forsvare: De seneste tre år har de rød-hvide kreative høstet både guld, sølv og bronze – samt en Future Lion. 

I alt 215 teams deltog i årets YCCA, og 29 kom på shortlisten.

Briefen var at “få mennesker med autisme i job”. Opgavestiller: Specialisterne, der er en socialøkonomisk virksomhed, der skaber job og jobmuligheder til mennesker med autisme og lignende udfordringer.

Se mere om vinderne her.

YCCA vinderne 2013

Advertising

  • Joachim Juel Ulrich og Mathias Wehlitz, Kernel Global * Find Holger

Digital

  • Mads Haugsted Rasmussen og Tammes Alexander Thomsen Bernstein, DMJX: Kreativ Kommunikation * Quiz med specialisterne

Film

  • Jeppe Ritz og Louis Pilmark, DMJX: Kreativ Kommunikation * Lars

Design

  • Peter Urban og Nilas Andersen, Kontrapunkt * Autisme i Øjenhøjde