Won Won er et ungt og ambitiøst reklamebureau i en markant udvikling og kraftig vækst. Bureauet fokuserer sin indsats på 3 segmenter – mode & livsstil, uddannelse og industri.

Bureauet betjener i dag en lang række spændende kunder – bl.a. Grundfos, Femilet, Kvik Køkkener, DS Gruppen, Tøjeksperten, name it, Tican og Aalborg Universitet. Og flere nye interessante kunder er på vej. Derfor skal organisationen styrkes med endnu en erfaren og ambitiøs AD’er.

Won Won ligger i Viborg. En by i rivende udvikling. Bureauet har til huse i et skønt gammelt hus midt i latinerkvarteret i Viborg centrum. Her arbejder der i dag 13 glade, professionelle og engagerede medarbejdere, der kommer fra Randers, Aarhus, Herning, Silkeborg og Viborg.

Won Won er optaget af at skabe resultater for deres kunder, og alle medarbejdere brænder for design, æstetik og den stærke ide, som giver kunderne positiv udvikling og opmærksomhed.

Din profil:
Du har stor sans for æstetik/design og er stærk på ide/kreativitet. Du elsker at udarbejde markante, kreative oplæg og koncepter i samarbejde med andre kreative og at præsentere overbevisende løsninger for kunderne. Du har det mod og den energi, der skal til for at lave kreative kvalitetsløsninger.

Du motiveres af nye kreative udfordringer, afvekslende opgaver og af at indgå i et team med dygtige kollegaer. Du har arbejdet på alle medieplatforme, og hvis har du erfaring med film- og motion graphics vil det være en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Du er udadvendt, positiv og har vindermentalitet. Din ambition er at blive en del af et stærkt kreativt team. Du ønsker at være et sted, hvor man kan gøre en forskel og sætter pris at blive involveret i alle typer af opgaver. Du nyder at være tæt på kunderne. Ligesom du ønsker have høj grad af indflydelse på de kreative løsninger og være med til at skærpe det kreative niveau på bureauet.

Du har endvidere:

  • 3 års bureauerfaring som AD’er
  • new biz erfaring
  • en stærk portfolio
  • arbejdet med de fleste typer af kunder
  • forretningsforståelse
  • digital indsigt

Vi tilbyder:

  • en attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning
  • et fantastisk arbejdsmiljø
  • frokostordning
  • frihed under ansvar
  • personlig og faglig udvikling

Søg jobbet her

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information