Finansforbundet søger chefer til to nyoprettede områder.

Du bliver en del af et visionært fagforbund, hvor man har både mod og evne til at gå nye veje. Der er højt til loftet og en forventning om, at man udfordrer vaner og rutinetænkning. Det er et forbund, der er kendetegnet ved fagligt kompetente og engagerede medarbejdere og ved en høj social og professionel kapital.

Forbundet har en klar og retningssættende ambition om at udvikle sig i takt med, at medlemmernes situation, behov og forventninger ændrer sig. Omdrejningspunktet i begge stillinger vil derfor også være at finde konstruktive og holdbare svar på de nye og anderledes udfordringer, som forbundet og dets medlemmer står overfor.

Begge stillinger er med reference til direktøren og indgår i den overordnede strategiske chefgruppe. Der vil blive lagt vægt på, at du ledelsesmæssigt har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

  • Som områdechef for Markedsføring og Kommunikation får du ansvaret for markedsføring, hvervning, kommunikation og branding til potentielle og nuværende medlemmer. Fokus er på at opbygge en samlet og sammenhængende indsats på området.
  • Som områdechef for Work Life Investment får du ansvaret for udviklingen af en af de bærende søjler i forbundets strategi, nemlig at være den primære karrieremæssige sparringspartner for medlemmerne i alle arbejdslivets faser.

Du kan hente uddybende jobprofiler på genitor.dk eller finansforbundet.dk. Spørgsmål kan stilles til partner Jens Marcussen, Genitor, tlf. 31410587/ jm@genitor.dk eller administrerende direktør Christian Strøm, Finansforbundet, tlf. 30507142.

Du søger stillingerne igennem Genitors hjemmeside www.genitor.dk. Ansøgningsfristen for begge stillinger er den 26. januar 2017 kl. 09.00.

I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.

Vi er 120 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores 51.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information