Motiveres du af at anvende analyser og kundeindsigter til at identificere nye kommercielle muligheder og har du evnerne til at formidle essensen af analyser? Så er det dig, vi leder efter.

Et nordisk ansvar for kundetilfredshedsanalyser og stor indflydelse

Som Customer Insights Manager får du en central rolle i at drive og videreudvikle virksomhedens samlede setup for analyser af kundetilfredshed på tværs af vores markeder.

Stillingen er nyoprettet og der vil være mulighed for at præge typen af arbejdsopgaver og ansvarsområder. Market Insights fungerer som analytisk og strategisk sparringspartner inden for kunde- og markedsanalyser og har en bred kontaktflade på alle niveauer i Tryg.

Afdelingen er en del af området Kommunikation, Marketing og Forebyggelse og består af 4 medarbejdere. Vi har det nordiske ansvar for bl.a. koncernens måling og analyse af kundetilfredshed og omdømme. Derudover arbejder vi med salgsmodellering og ROI-beregninger, positioneringsanalyser, medieanalyser, pre- og post tests af kampagner, forecasts samt strategiske oplæg til divisionens direktør og den øverste ledelse i Tryg.

Analyser og kundeindsigter, der skaber værdi i forretningen

Du understøtter forretningsområderne og Trygs strategiske retning med analyser og kundeindsigter, som du skaber i samarbejde med kollegaer, afdelingens leder og vores analysebureauer.

Du skal omsætte dine solide analytiske erfaringer inden for kundetilfredshedsanalyser til at skabe klarhed over, hvordan vi klarer os, udfordringerne samt aktiviteter, der styrker kundetilfredsheden. Du skal både arbejde med analyser og indsigter som et performanceværktøj og som et retningsgivende grundlag, der understøtter fremadrettede beslutninger.

En vigtig del af dit job er at bidrage til, at medarbejdere og ledere i Tryg får styrket deres forståelse af, hvad der skaber kundetilfredshed.

Analytisk stærk og god til at formidle

Du er eksempelvis cand. merc. og har indgående erfaring med kundetilfredshedsanalyser enten fra en større virksomhed eller fra et analysebureau. Du har styr på din kvantitative værktøjskasse herunder trackings, statistisk signifikans, fortolkning samt afrapportering. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med kvalitative analyser. Derudover evner du at trække essensen af analyser og indsigter frem og formidle den på en klar og overbevisende måde.

Du har drive og din empati gør dig i stand til at arbejde på flere niveauer i organisationen. Du er struktureret, evner at skabe overblik og er kvalitetsbevidst samt sikrer troværdighed om leverancerne. Du trives i et miljø, hvor godt humør, samarbejde og ønsket om stærke resultater er vigtige elementer i hverdagen. Du har veludviklede kommunikationsevner og trives med at indtage en ekspertrolle.

Hvorfor Tryg?

I Tryg får du mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer i en markedsledende virksomhed, hvor kundetilfredshed spiller en central rolle på alle niveauer i virksomheden. Du kan være med til at sætte retningen, og du får lov at følge tingene til dørs. Vi tilbyder et udfordrende og fleksibelt job med attraktive ansættelsesforhold.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Market Insights, Kristian Brunnenberger Andersen, på kristian.andersen@tryg.dk eller på 41 86 06 02, dog gerne uden for ferieperioden i uge 29-30. Samtaler påbegyndes fra uge 33.

Ansøgningsfrist: 13.august 2017.

ANSØG HER

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information