Visma e-conomic søger en rutineret marketing projektleder til at blive en del af en af Danmarks mest succesfulde IT-virksomheder.

Visma e-conomic søger en rutineret marketing projektleder til at blive en del af en af Danmarks mest succesfulde IT virksomheder.

Om jobbet
Marketing-afdelingen er en del af Marcom afdelingen, hvor vi bl.a. har ansvar for marketing, online, social media, e-mails og marketing automation, og hvor vi fokuserer både på nysalg og på pleje af vores eksisterende kunder. Vi arbejder primært digitalt, men du kommer også til at arbejde med events, print etc.

Marketing-afdelingens rolle er primært at styrke vores brands og drive trafik til vores salgskanaler. Men da du bliver en af vores mest rutinerede projektledere, vil du få stor mulighed for at arbejde på tværs af hele kunderejsen.

Mange af de kampagner du vil blive ansvarlig for er produktlanceringer. Det er derfor vigtigt, at du kan tænke hele kunderejsen igennem fra leadgenerering til konvertering, support og opsalg. Det betyder også, at mange af projekterne har et stort antal interne stakeholders, der kræver projektledelse på tværs af hele huset. Dette gør jobbet meget udadvendt, men stiller også store krav til din evne til at lede projekterne.

Vi bruger kun i begrænset omfang bureauer til vores kampagner, og har i stedet insourcet specialistrollerne. Du skal derfor kunne styre hele processen fra strategi til eksekvering, og være god til at involvere, motivere og styre specialister som tekstforfattere, designere, UXere etc.

Om dig
En af vores største styrker er vores stærke interne kultur, hvor kunderne og medarbejderne er i fokus. Det er derfor vigtigt, at du som person er en eminent team player, som går lige så meget op i at styrke din kollegers performance som at nå dine egne mål.

Vi er en meget idérig og innovativ virksomhed, og dit job bliver også at udvælge de rigtige ideer og fokusere på at “få det til at ske”.

Fagligt er du den ideelle kandidat, hvis du:

  • Har en relevant længerevarende videregående uddannelse
  • Har minimum 5 års erfaring som projektleder på enten bureau eller i en større marketingafdeling
  • Kan lave en kampagnestrategi og plan med udgangspunkt i kundernes behov. Enten alene eller ved at inddrage specialister i huset
  • Kender de forskellige specialisters rolle og forstår at bruge dem rigtigt og få dem til at samarbejde
  • Er en fantastisk projektleder som kan køre projekter struktureret og effektivt
  • Kan håndtere de mange interne stakeholders, og sige “nej” på de rigtige tidspunkter og på den rigtige måde
  • Har et stort fokus på at være datadrevet og at kunne tracke de ting du laver

Om os
Marketingafdelingen hvor du skal sidde består af 5 mennesker. Marketingdirektøren fungerer også som teamleder for marketing teamet.

Vi er samlet en afdeling på ca. 25 personer, som sidder og arbejder tæt sammen. MarCom består af 4 teams: Marketing, Online, Communication og Marketing Automation. Da vi har ansvaret for hele leverancen undgår vi mange af de konflikter der typisk er mellem Marketing, online og IT.

Om Visma e-conomic
Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic, og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, eAccounting, SummaSummarum, Stellar og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi har for nyligt forstørret familien med Dinero ved opkøb. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 200 medarbejdere i meget lækre lokaler. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing direktør Troels Skjelbo på troels.skjelbo@visma.com eller 20 12 22 26 eller HR chef Reham Breko på reham.breko@visma.com eller 28 71 84 88.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information