Er du ekspert i at drive salg gennem personaliserede e-mails og kampagner?

Og motiveres du af ambitiøse mål og muligheden for at arbejde med avancerede salgsteknikker med brug af kunstig intelligens og big data? – Så er det dig, vi søger til AO’s marketingfunktion.

AO´s E-handels- og CRM platform vandt i 2016 to E-handelspriser. Vores digitale salg er fortsat i stærk vækst, og vi arbejder ufortrødent videre med at optimere og videreudvikle nye digitale services til gavn for vores kunder.

Med base i Albertslund og reference til vores marketingchef søger vi en ambitiøs og fagligt stærk marketingkonsulent, som bliver ansvarlig for at videreudvikle AO’s digitale salgsaktiviteter drevet gennem vores automation, trigger og e-mail marketingprogrammer, som fx velkomst- og onboarding aktiviteter, leads via CRM, parametre for kundeafgang og ændret kundeadfærd samt personaliserede e-mail kampagner. Derudover bliver du ansvarlig for en række e-mail og lead aktiviteter i forbindelse med vores kundetilfredshedsprogram på tværs af kunderejsen.

Du vil indgå i vores marketingteam, der arbejder tæt sammen med kollegaer fra e-handel. Sammen sikrer I værdiskabelse i vores kommunikation med det rigtige budskab, på det rigtige tidspunkt, i det rigtige kontaktpunkt over for den rigtige målgruppe.

Eksempler på ansvarsområder og arbejdsopgaver kan være:

  • Løbende analyser af vores automation, trigger og e-mail programmer samt udvikling og optimering af samme
  • Skabe kundeindsigt og anvende viden til kommercielle projekter
  • Planlægge og udsende ugentlige kampagne e-mails
  • Koordinere og briefe marketingteamet om visuelt indhold til kommunikation via e-mail og landing pages på website og sociale medier
  • Rapportering på e-mail aktiviteter
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Din profil
Du har en stærk digital interesse og forståelse med en relevant uddannelse og erhvervserfaring med e-mail markedsføring og automation fra tidligere jobs.

Vi lægger vægt på, at du er resultatorienteret, selvkørende og innovativ. Du har et højt drive og trives med en dynamisk, afvekslende og til tider hektisk hverdag med korte deadlines. Du er struktureret og god til at bevare overblikket samt formår at holde fokus på at nå dine mål. Du vil få en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du er empatisk, lyttende og god til at samarbejde.

AO tilbyder
En alsidig og spændende hverdag med mulighed for at arbejde med moderne digitale salgsteknikker i en ambitiøs virksomhed. Du bliver en del af et uformelt og innovativt miljø, som arbejder fokuseret på at drive og forbedre virksomhedens daglige forretning. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning, samt gode udviklings- og uddannelsesmuligheder, kantineordning, sundhedsordning, m.m.

Din ansøgning
Send din ansøgning og CV online via nedenstående ansøgningsikon senest den 10. juli 2017. Vi behandler ansøgningerne løbende og ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Morten Jul Andersen på tlf. 5336 0412.

Søg stillingen.

Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet koncern, som blev grundlagt i 1914 og børsnoteret i 1963. AO er en af de førende grossister i byggebranchen i Danmark og Sydsverige med ca. 670 medarbejdere. Med hovedsæde i Albertslund har AO 50 filialer i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Estland. Med fire sortimenter, VVS, EL, VA og Værktøj, henvender AO sig til det professionelle marked og til Gør-det-selv markedet. Yderligere information kan hentes på www.ao.dk.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information