Wunderman Scandinavia søger en energisk og proaktiv Operations Manager, der vil være med til at sikre succesfuld og stabil udsendelse af digital Cross Channel markedsføring for kunder som Nestlé, SAS og Air Canada.

Vi søger en leder, der kan motivere og lede et stærkt team af specialister og sikre overholdelse af Service Level Agreements.

Spændende? Naturligvis. Udfordrende? Altid
Som Operations Manager i Marketing Operations får du et spændende lederjob, hvor du i en travl og dynamisk hverdag er med til at sikre en stabil drift og sørge for kontinuerlig udvikling af dine medarbejdere. Du kommer til at være en del af flere strukturelle tiltag i form af værktøj/procesoptimeringer, kundespecifikke afklaringer, oplæringsplaner for nye medarbejdere, supportere dag til dag koordination af opgaver, udforme vagtplaner/ferieplanlægning, lave ressource forecast og deltage i rekruttering. Du vil blive ansvarlig for et team på ca. 15 kompetente medarbejdere og vil referere til Director of Marketing Operations. Medarbejderne i dit team består af både specialister og studerende, som oftest har en digital uddannelse fx Multimedie designer eller lignende professionsbachelor uddannelse.

Hvordan kommer din hverdag til at se ud?
Du får ansvaret for 24/7 driften på udvalgte kunder og for overholdelse af Service Level Agreements. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine medarbejdere og du skal være drevet af en både personlig og faglig nysgerrighed, som gør dig i stand til at kunne lede bedst muligt. Du skal være klar til at handle hurtigt, når det er nødvendigt og vil konstant balancere mellem at tage styring og give plads.

Afdelingen holder som udgangspunkt døgnåbent – pt. har vi kunder der efterspørger vores service mandag til fredag fra kl. 09-02.30. Hovedparten af din tid kommer til at ligge i dagtimerne, men da din medarbejdergruppe arbejder både dag, aften og nat giver det mening at du minimum en gang om ugen er til stede på kontoret i aftentimerne.

Hvilken erfaring har du?
Du har erfaring med ledelse og brænder for arbejdet med mennesker. Du har drive, er proaktiv, handlekraftig og kan motivere andre.

Yderligere forventer vi, at du:

  • har minimum 3 års erfaring med personaleledelse
  • har erfaring med digital produktion og procesoptimering
  • har erfaring med ressource forecast og rekruttering
  • har erfaring med at samarbejde på tværs af stakeholders; kunder, medarbejdere, kollegaer
  • fungerer godt i et internationalt miljø
  • kommunikerer flydende på engelsk og dansk i tale og skrift
  • har stærke samarbejdsevner og stort overblik

Globalt netværk, Skandinavisk familie
Når kreativitet og data mødes, sker der fantastiske ting: der opstår personlige og individualiserede oplevelser, som opbygger, beriger og udvikler forholdet mellem brands og forbrugere. Netop det er vores spidskompetence hos Wunderman Scandinavia, hvor vi er så heldige at få lov at arbejde med brands som PANDORA, SAS og Bang & Olufsen blandt mange andre.

Wunderman Scandinavia er en del af det globale Wunderman-netværk, der består af 175 kontorer i 60 lande. I Skandinavien er vi 250+ kreative tænkere, dataanalytikere og forretningsudviklere fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Ansøg nu
Hvis du kan se dig selv som vores nye Operations Manager, så ansøg her. Upload CV samt motiveret ansøgning. Ansættelse snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Operations Director, Tilde Plambech, på telefon 2921 1217.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information