Løve-guld til Liquidminds og &Co.

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

Stor succes i Cannes hvor to bureauer allerede er gået guld. I alt syv løve-statuetter uddelt til danske kampagner mandag aften til Lions. Uncle Grey vandt sølv.

Mandag aften stod det klart, at dette års Cannes Lions, med danske øjne, kan blive noget helt specielt. Til aftenens prisuddeling fik to danske kampagner nemlig løver af guld.

De to kampagner er ‘The DNA Journey’ for Momondo af &Co. og ‘Google Sheep View’ for Visit Faroe Islands & Atlantic Airways lavet af Liquidminds og  Sansir.

Guldløven til &Co., som faldt i PR-kategorien, er samtidig og så guld til BeOn samt Radius Kommunikation som har udviklet den bærende analyse ‘The Value of Travelling‘, som kampagnen er baseret på.

Du kan se de to guldkampagner her:

Samlet blev aftenens prishøst, udover de to guldløver, til fire af sølv og en enkelt af bronze, fordelt på fire kampagner.

Uncle Grey fik sølv for deres ‘Drag Drop & Go’ for Cheapflights og &Co. hev en bronzeløve i hus for deres ‘All That We Share’-kampagne for TV2.

Sidste år lød den samlede løve-høst på beskedne fire statuetter, så denne start på Cannes Lions er intet mindre end yderst lovende.

Med syv løver allerede i hus på tredjedagen af Cannes Lions, tyder det på, at det kan blive det måske stærkeste danske år i det sydfranske – nogensinde.

Nedenfor kan du se de alle mandagens forgyldte danske vindere og kategorierne de vandt i.

Mandag aftens løve-vindere:

Guld:
&Co, BeOn, Radius Kommunikation  – ‘The DNA Journey’ for Momondo i PR kategorien: Travel, Transport & Leisure.

Liquidminds, Sansir – ‘Google Sheep’ for Visit Faroe Islands & Atlantic Airways i PR kategorien: Travel, Transport & Leisure.

Sølv:
Uncle Grey – ‘Drag Drop & Go‘ for Cheapflights i Promo & Activation kategorien: Use of Digital Platforms

&Co. – ‘The DNA Journey’ for Momondo i PR kategorien: Business Citizenship / Corporate Responsibility.

&Co. – ‘The DNA Journey’ for Momondo i PR kategorien: Multi-Markets Campaign.

Liquidminds – ‘Google Sheep’ for Visit Faroe Islands & Atlantic Airways i PR kategorien: Content-led Engagement & Marketing.

Bronze:
&Co. – ‘All That We Share’ for TV2 i Promo & Activation kategorien: Media & Publications.

Samlet antal indsendelser og vinderne i de danske guld-kategorier:

PR Lions:
2208 indsendelser – 99 løver:

17 guld, 32 sølv og 50 bronze.

Grand Prix vinder: ‘Fearless Girl’.  McCann New York for State Street Global Advisors.

Promo & Activation Lions:
3432 indsendelser – 102 løver:

15 guld, 37 sølv og 49 bronze.

Grand Prix: ‘Boost Your Voice’, 180LA, Santa Monica, for Boost Mobile.