Ny driftschef til Epicent

Martin Hagelskjær Damsgaard kommer fra VIA University College.

Epicent Public Relations A/S har ansat Martin Hagelskjær Damsgaard som Head of Operations.

Martin kommer fra VIA University College, hvor han har været leder for et team af journalister og kommunikationsfolk.

Tidligere har Martin blandt andet været pressechef og kommunikationschef på Handelshøjskolen i Aarhus samt teamleder i AU’s kommunikationsafdeling.

Martin er uddannet diplomjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Executive Master i Corporate Communication.