Ny kunde til det stadig unge bureau i Aalborg

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Gotcha fik i går en ny kunde. Over 20 kunder er nu kommet til bureauet, der er under et år gammel og har 6 Årets Brøl-priser i bagagen.

Der er fart på i det nordjyske bureau Gotcha, der kom til verden i juni sidste år som udbrydere fra Shrpa.

”Vi havde hurtigt mange kunder  og i løbet af det seneste år er der kommet flere end 20 nye kunder til. Samtidig har vi også forøget antallet af medarbejdere til næsten det dobbelte,” siger adm.dir. Rasmus Brostrøm.

Seneste kundetilføjelse er Pressalit, der kom til i går og blev fejret med høj forårssol, stemning og champagne på bureauet. De kom ind i folden med det forretningsben, der hedder Pressalit Care.

”Vi skal arbejde strategisk og målrettet med Pressalit Cares markedskommunikation og -materialer i alle de lande, de er tilstede i. Vi har fået et rigtig fint indtryk af Pressalit og ikke mindst teamet omkring, som vi nu ser frem til at arbejde videre med.” siger Rasmus Brostrøm.

Hos Pressalit, fortæller Business Development Manager, Angela K. Leth, hvorfor Gotcha blev valgt:

”Vi har valgt Gotcha til opgaven, fordi de med deres forretningsforståelse, strategiske tanker og grafiske ideer både kan hjælpe og udfordre os på dén måde, vi ønsker og har brug for med Pressalit Care. Vi ser frem til samarbejdet med dem og til det endelige resultat.”

Bureauet, der vandt næstflest priser (6) ved Årets Brøl i Aalborg, startede i juni med 10 medarbejdere, i oktober var man oppe på 14 og nu har man 17 fastansatte.

Så sent som i januar blev følgende tre medarbejdere ansat:
Digital designer Kenneth Ryltoft, der deler sin tid mellem Gotcha og NEAS Energy


Frontend udvikler Kasper Hesthaven, der kommer fra Weltklasse


Art director Maia Roikjær, også fra Weltklasse.