Her lægges pressemeddelelser op i uredigeret form, altså uden redaktionel bearbejdning. Opdager du faktuelle fejl, kontakt venligst redaktionen på info@bureaubiz.dk

Det nye bureau er Subsero.

Da Niels Kiel i marts tiltrådte stillingen som marketingchef hos Berlingske Media, så han et klart potentiale i at bruge data fra Berlingskes platforme til at blive mere relevant for potentielle læsere. Til at løfte opgaven har han valgt et reklamebureau med stærk digital DNA og en rigtigt god kreativ idé. Berlingske Medias nye bureau er Subsero.

Samarbejde på fælles værdigrundlag.

Når man har så mange platforme og så meget content som Berlingske Media, er der naturligt nok behov for at spørge sig selv, om man udnytter de eksisterende data godt nok. Som nyudnævnt Marketingchef for Berlingske Media, med ansvar for Berlingske, Berlinske Business og Kids’ News, så Niels Kiel muligheder for at tiltrække nye læsere ved at bruge data mere intelligent – en proces han har erfaring med fra sine tidligere stillinger som marketingchef hos bl.a. Oister og Yousee.

Og derfor vidste han også, hvem han skulle ringe til: ”Jeg kendte Subsero fra tidligere og er meget enig i deres grundlæggende tilgang med altid at tage udgangspunkt i kunderne. Og det er helt oplagt at arbejde på den måde med Berlingske, hvor udbuddet af historier og indhold er så enormt og varieret. Her er et stort potentiale i at tænke over, hvordan man kan gøre indholdet mere relevant for enkelte segmenter, så vi ikke bare kommunikerer det samme til alle, men møder dem med skræddersyede budskaber, der giver langt mere engagement,” siger Niels Kiel.

Plads til nye idéer.

Men den tidligere relation og de fælles værdier er ikke eneste forklaring på, at Subsero nu er blevet nyt bureau for Berlingske. For udover deres digitale ekspertise bød de også ind med en kreativ, positionerende idé til Berlingske Business, som nu er under udvikling. ”Alle gode relationer handler om, at man kender hinandens styrker – og stoler på dem. Denne tillid er helt essentiel for at begge parter tør være modige og give plads, når den anden part kommer med noget nyt. Derfor er vi taknemlige for, at Niels og Berlingske tog imod med åbne arme, da det første, vi pitchede, ikke var et taktisk oplæg, men derimod en kreativ og anderledes idé, der skal styrke Berlingske Business’ profil,” siger Kreativ direktør hos Subsero, Jesper Isholm.

Selvom Jesper Isholm ikke kan løfte sløret for den konkrete idé, så lover han, at vi kommer til at se de første frugter af samarbejdet om allerede et par uger.

Kommentarer