Har man postet tid og penge i et nyt projekt, der skal gøre én mere konkurrencedygtig, virker det kontraintuitivt pludselig at skulle give den nye viden væk frisk fra fad. Ikke desto mindre kan det nogle gange betale sig at vende de vante forestillinger på hovedet.
Optikken, vi ser dette paradox udspille sig igennem, er webteknologi.
Hos Reload udvikler vi digitale løsninger gennem open source teknologi. Vi har spottet en ny, interessant tendens: Vores kunder er begyndt at være åbne for, at deres løsninger bliver brugt af andre. De er mindre forhippede på at eje selve teknologien. Vi tror på, at dette er et led i en større tendens i vores samfund som ofte bliver kaldt deleøkonomien.
Tidsånden er i højere grad præget af oplevelsen af, at alt er i bevægelse og hænger sammen, og at det ikke nytter noget at bygge høje, statiske mure rundt op omkring sit brand. Virksomheder er derfor begyndt at arbejde sammen og kalde sig netværksvirksomheder.
Tysk case
Et meget aktuelt eksempel er Thunder.org. Det tyske mediehus Hubert Burda Media har skabt thunder.org for at tage teknologien ud af ligningen.
Parolen er: “Let’s change the game forever by establishing a culture of cooperation and sharing”. De har skabt en fælles online platform, som fx nyhedssites og magasiner kan bruge. Ideen er at undgå, at hvert forlag skal bruge kræfter på at skræddersy platforme og gruble over teknologien og i stedet kan fokusere på indholdet.
Mediebranchen har som bekendt oplevet den helt store digitale omvæltning. Mange prøver stadig at differentiere sig med teknologien, men Thunder’s tese er, at det ikke behøver at være sådan. De digitale løsninger kan strømlines og være mere enkle, end man regner med, men det kræver, at villige kræfter går sammen for at skabe det bedste produkt.
Ideen er så, at folk verden over vil bygge videre på systemet til glæde for alle uden at se det som en modsætning, at medieforlagene konkurrerer indbyrdes.
Unicef deler
Et eksempel hos os er Unicef i Danmark. Vi fik opgaven at udvikle det danske Unicef site, som før havde et site, der ikke var responsivt. Det nyttede ikke at have brugere og dermed donationer, som blev tabt pga. en dårlig mobil oplevelse. Frem for at bygge det hele fra bunden indvilligede Unicef i at gå en usædvanlig vej – at bygge Unicef.dk “oven på” Unicef Norges website.
Det er en innovativ vej at gå, fordi man kan springe mange led over ved at samarbejde og bruge hinandens kode. Delingen af teknologien fortsætter, nu er vi gået videre og er i gang med en “skrællet” kopi til Unicef Færøerne.
Hele casen er et eksempel på den win-win, man ofte opnår med open source. Teknologi bygger på anden teknologi, og denne ‘dele’ trend accelererer det yderligere, fordi teknologien er blevet mere tilgængelig.
Indholdsmæssigt giver det tilmed god mening for medlemsorganisationer, som ofte har mange af de samme mål. Meget af det, deres websites skal indeholde, er det samme, og derfor er det langt hen ad vejen de samme behov, der skal dækkes. I nogle tilfælde kan 80-90 % af al informationen være den samme for nonprofit organisationer, det kan fx være at finde indsamlere og generere leads. Derfor kan det betale sig at udvikle systemer, der er temmelig ens og så dele udgifterne.
Det, som kunderne i mange tilfælde er kommet frem til, er at det giver bedre mening at konkurrere på ideerne og innovationen i stedet for det helt basale. Man vil hellere konkurrere på tårnet frem for kloakeringen.
Det, du differentierer dig på, er altså ikke værktøjerne i sig selv, men hvor dygtig du er til at bruge dem.
Voksende interesse hos kunderne
Når vi udvikler løsninger til vores kunder, oplever vi mere og mere, at kunderne er interesserede i at lægge delkomponenter ud til fri afbenyttelse. Det er ret beset udvikling, de har betalt for. Tanken er, at hvis der er andre, der begynder at bruge det, kommer der noget tilbage på en eller anden måde.
Et andet eksempel på en kunde, der tænker sådan, er Københavns Biblioteker. 90 biblioteksvæsener er gået sammen om at skabe et standard system. Før havde hver og én deres eget website. Nu har de skabt en indkøbsorganisation, der hedder DDB, Danskernes Digitale Bibliotek.
Én ting er, at biblioteksbrugerne landet over har mange af de samme behov. Men noget andet er, at hvis flere går sammen om en aftale, kan mere avanceret udvikling lade sig gøre. Det er vigtigt for bibliotekerne, som har fokus på at være relevante og innovative.
Signalværdien spiller også en rolle. Der ligger et vist overskud i at give værdifulde ting væk. Man signalerer både, at man er thought leaders inden for sin branche – at man allerede er foran, og derfor ikke mister noget ved at forære sin viden. Man har tillid til, at man som organisation allerede er på vej videre.
