Umwelt skal lave digital infrastruktur for ny kunde

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brunata har valgt Umwelt efter en bureausondering.

Den danske og familieejede virksomhed Brunata, som leverer forbrugsregnskaber og målesystemer til boliger og bygninger i 17 europæiske lande, er ny kunde hos Umwelt.

Det er den tredje kunde inden for kort tid. Tidligere har Umwelt meldt ud, at de har fået Det Frie Forskningsråd og BRFkredit.

Brunata har haft kontakt til forskellige bureauer og Betina Kammer Bertz, Marketing Manager hos Brunata siger:

”Det har været vigtigt for os at finde det rette bureau til at løfte opgaven. Vi igangsatte derfor en større screening af en række forskellige bureauer, som resulterede i valget af Umwelt. Umwelt blev valgt pga. deres kompetencer og erfaringer med lignende cases, samt deres professionelle tilgang til projektet.”

Brunata har den seneste tid fokuseret på digitalisering for at imødekomme kundernes behov og som led i dette arbejde, opgraderer man websites.

“Formålet er at opdatere websitet’s visuelle look og gøre sitet langt mere brugervenligt, således at vores kunder får en god oplevelse, når de besøger sitet. Vores nye website vil på sigt også inkludere en eCommerce, som skal gøre det nemt for vores partnere at bestille produkter online,” siger Betina Kammer Bertz.

Fra Martin Michael Hansen, CEO hos Umwelt lyder det:

“Vi byder Brunata velkommen hos Umwelt. Det bekræfter os i, at vores intense digitale satsning er rigtig – og at vores udviklings- og leverenceapparat nu er gearet til de mere komplicerede digitale opgaver. Samtidig betyder det en god start på 2017.”