Unge kreative vandt nordisk talentpris

Zandra Damsgaard
zandra@bureaubiz.dk

En animator og designer hentede sammen med en fotograf priser til Danmark ved Nordic Creative Talent Award.

Hvert år hædres skandinaviske kreative talenter ved Nordic Creative Talent Award, og i år løb animator og designer Morten Kühl Christensen og fotograf Andreas Houmann med hver deres trofæ.

Talentprisen, ’The Brick’, uddeles til talenter under 28 inden for blandt andet grafisk design, fotografi og digital kunst. En jury vurderer de unges kreative arbejde på baggrund af håndværk, originalitet, innovation og æstetik.

Af de syv nominerede fra henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland får to en pris, og i alt otte unge skandinaver kan altså kalde sig prisvindere.

Nordic Creative Talent Award er et samarbejde mellem Adobe og magasinet CAP&Design.