Yderligere 3 løver af sølv til Danmark

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

Onsdag aften kunne Danmark indsætte tre priser til på løvekontoen. Spar-kampagne af Another fik sin første løve.

Fra alle kanter af branchen spores glæde, begejstring og en smule overraskelse over det, der tegner til at gå over i historien som alletiders bedste danske år til Cannes Lions.

Efter to dage med guld-regn til prisuddelingerne, stod onsdag aften i sølvets tegn, da tre danske kampagner fik løver af det næst-fineste metal (hvis man ser bort fra Platinium).

Den ene af  vinderne var i Entertainment-kategorien og endnu engang  &Co. og  TV2’s til at blive belønnet for ‘All That We Share’, der dermed fik sin tredje løve og fint fulgte op på gårdsdagens guld.

Uncle Grey for Cheapflights høstede i Media-kategorien sin fjerde løve for ‘Drag Drop & Go’. I  denne kategori kom aftenen artige overraskelse, da en ikke tidligere løve-præmieret kampagne meldte sig på banen.

Æren af debut sølv tilfaldt Anothers ‘The Name Change’-kampagne for Spar.

Hvis du ikke har set case-videoen er den lige her:

https://vimeo.com/188736031

Kreativ direktør og partner Thorkild Bjerre lander først i Cannes på fredag, men fortæller fra København om glæden ved at vinde en sølv-løve:

”Som kreativt bureau er det jo den største anerkendelse at vinde i Cannes. Og vi er vanvittigt stolte over, at få den anerkendelse bare fire år efter vi har startet bureauet.”

Thorkild Bjerre er kreativ direktør og partner i Another – og nu stolt medindehaver af en løve af sølv.

Hvorfor nailer i lige en sølv løve med Spar-casen?

‘Spar-casen bygger på en helt simpel indsigt om, at de fleste lokale kunder er på fornavn med deres købmænd. Men samtidig fortæller den også en historie om værdien af de personlige relationer og nærheden i de små lokalsamfund. Måske er det derfor, den rør noget – også i en jury i Cannes.”

Løven af sølv er den fineste, men ikke den første pris som ‘The Name Change’ vinder internationalt. Kampagnen blev belønnet med bronze ved Eurobest allerede i efterår. For nylig fik den også bronze til creative circle award.

Opdateret vinderliste over danske løve-vindere i Cannes:

The DNA Journey’ af &Co, BeOn, Radius Kommunikation – for Momondo.
1. Guld. 2. Sølv. 1 Bronze.

‘All That We Share’ af &Co. for TV2.
1. Guld. 1 Sølv 1. Bronze.

‘Drag Drop & Go’ af Uncle Grey for Cheapflights.
3. Sølv. 1. Bronze.

‘Google Sheepview’ af Liquidminds & Sansir for Visit Faroe Islands & Atlantic Airways.
1. Guld. 1 Sølv. 1. Bronze.

‘The Name Change’ af Another for Spar
1. Sølv.

I alt har Danmark indtil videre opnået 15 løver i år mod sidste års fire.