Yellow får ny adm. direktør

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

For godt et år siden siden fik Yellow ny partner og ny kreativ direktør. Nu bliver der også skiftet ud på posten som administrerende direktør.

Anders Lykø, der for 25 år siden bureauet Yellow sammen med Steen Bundgaard, stopper som adm.dir. og sælger sine aktier i bureauet.

”Efter 25 år på bureauet føler jeg, at der skal ske et skifte i mit liv. Jobbet har været spændende, men skal fremtiden byde på noget andet, skal det være nu”, siger Anders Lykø.

Ny adm.dir. bliver Søren Sachs, der har været på bureauet siden 2007 og været partner siden 2010.

’’Gennem de seneste år har Yellow arbejdet fokuseret på en styrkelse af bureauet, såvel i tilgang som i løsninger. Og målet har været enkelt: Medarbejderne skal være de bedste, ligesom kunderne. Denne udvikling har betydet, at bureauet i dag er spækket med multidisciplinære mennesker, der favner mere end det, der står på visitkortet,” siger Søren Sachs.

Yellows forrige regnskab viste en pæn fremgang og det netop udkomne regnskab for 2016 viser, at bureauet stadig er inde i en god gænge med en 5 procents fremgang på bruttofortjenesten og knap 15 procents fremgang på den primære drift. Bl.a. kunderne er  Carlsberg, DSB og DONG Energy.

Om regnskabet siger Søren Sachs:

“Vi er tilfredse med fremgangen, som er en lille forbedring i forhold til 2015 regnskabet. Vi er lykkedes på trods af de investeringer vi har gjort, og vi er vildt spændte på fremtiden.”

Yellows partnere og direktion vil fremover være:

  • Søren Sachs, adm. direktør
  • Cathrine Brekke, kontaktdirektør
  • Jakob Bruun, kreativ direktør
  • Steen Bundgaard, founder

Regnskab for 2016

  • Bruttofortjeneste 23,040 mio. kr. + 5,4 pct.
  • Resultat af primær drift 2,249 mio. kr.  + 14,5 pct.