Skyr er nyt – ja, ikke i Island, men i store dele af Europa, og nu går Arla ud med en lancering i Storbritannien og senere følger Tyskland og Holland.
Disse markeder får historien – eller rettere et historisk tilbageblik – fra Island i 1968. Dengang der kun var én telefon i byen, og kun én reel stimulans til den unge budbringer; Skyr.
Bureauet bag fortællingen er Wieden+Kennedy London, og instruktøren er Douglas Wilson.
Lurpak møder man i kølemontren … og på award-hylden hos Wieden+Kennedy, stadig London-kontoret, som høster jævnligt og guldrandet ved prisuddelinger for sit Arla-arbejde.
Nu følger en en ny omgang Lurpak-er-i-køkkenet film med så lækre billeder, at det næsten er sjofelt. Og her går vi ikke tilbage, men lidt frem i tiden. Rutger Hauer – ja, det er den blonde replikant fra Blade Runner – lægger stemme til.
Lurpak-filmen er instrueret af Juan Cabral.