Tag med til K-dag 31. maj, og lær at annoncere effektivt og målrettet. Kurset udbydes også 28. august 2018.

OM K-DAGEN
I dag er der ingen vej uden om annoncering, hvis du og din virksomhed vil have succes på Facebook. Ved hjælp af Facebooks annonceringsmodul kan I nemlig nå længere ud med jeres opslag, ramme de helt rigtige målgrupper og skabe større interaktion og engagement.

Men hvilke muligheder er der, når du annoncerer? Hvor smalt kan og bør du segmentere? Og hvordan kan du styrke forretningen med Facebooks annonceringsværktøj?

Alt det dykker vi ned i på denne K-dag, hvor du blandt andet

  • Bliver klædt på til at bruge Facebook Annoncering som en integreret del af jeres kommunikation og markedsføring
  • Får værktøjer til at strukturere og målrette jeres Facebookopslag- og kampagner
  • Bliver klogere på Business Manager og begreber som retargeting, segmentering, automatiserede annonceflows og brugerdefinerede målgrupper

K-dagen er for dig, der er Facebook- eller social medie-ansvarlig, og som gerne vil lære, hvordan I kan tage jeres tilstedeværelse til næste niveau med annoncering.

PROGRAM
Godmorgen og velkommen
Ditte Ryvang, Kforum

Introduktion: Brug din data intelligent
Data er det nye sort, men hvordan bruger man data i praksis? Vi ser på overordnet annoceringsstrategi og teknikken i Facebooks annonceringsmotor. Med fokus på brug og indsamling af data får vi styr på, hvilke muligheder for målretning der findes.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

Målretning og segmentering
Danskerne er på Facebook. Punktum. Det betyder, at dine potentielle kunder/interessenter er på Facebook. Punktum. Spørgsmålet er, hvordan du når dem bedst? Vi fokuserer på, hvordan du kan få kontakt til nye personer, som kunne være interesseret i din virksomhed/organisation. Du lærer, hvordan du målretter intelligent på baggrund af demografi og interesser – og lader mulighederne for målretning styre dit indhold.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

FROKOST

Kommuniker med din kernemålgruppe
Fans er folk, som er interesseret i dit brand. Men de er ikke de eneste! Folk, som ser dine videoer, interagerer med dit indhold, besøger dit website eller er skrevet op til dit nyhedsbrev er også målgrupper, som du skal sørge for at nå med dit indhold. Vi ser på, hvordan man kan understøtte den løbende kommunikation og dermed modvirke den evigt dalende organiske rækkevidde. Du lærer at oprette målgrupper på baggrund af retargeting, interaktion, email-adresser m.m.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

Automatisér og evaluer
At arbejde med databaseret målretning betyder også, at du skal kommunikere på mange forskellige niveauer til mange forskellige målgrupper. Det kræver automatisering, hvis ikke du skal løbe tør for timer i døgnet. I sidste del ser vi på, hvordan du kan skabe automatiserede annonceflows, som er tilpasset hver enkelt bruger. I sidste del ser vi på annoncerapporter og på, hvilke KPI’er det giver mening af fokusere på.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

UDBYTTE

Efter denne K-dag

  • kan du bruge Facebooks annonceringsmodul til at styrke jeres forretning
  • er du skarp på, hvordan du kan ramme de helt rigtige med jeres budskaber
  • kan du strukturere og målrette jeres Facebookindsats gennem opslag, annoncer og kampagner


MØD

David Lorentzen
Social Media Ads Specialist

David er ekspert i annoncering på sociale medier med primært fokus på Facebook og har gennem adskillige år rådgivet virksomheder i platformens annoncesystem og i, hvordan man får det optimale ud af sin Facebookindsats ved hjælp af annoncering

PRAKTISK
Hvornår?
Torsdag den 31. maj 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive “Kollegarabat” i feltet “Evt. andre oplysninger til fakturering” ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).

Det er vigtigt at du, har

  • En bærbar computer med, gerne fuldt opladt
  • Administratorrettigheder til en Facebook-side og gerne adgang til en annoncekonto


Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Ditte Ryvang på 60 24 39 27. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk

Vi glæder os til at se dig!

Information