Kilde: Getty Images.

OM K-DAGEN
Forskning viser, at de fleste af os holder op med at lære og huske efter cirka 20 minutters envejskommunikation. Derfor er involvering en essentiel ingrediens, når du vil engagere dine deltagere og sikre dig, at læring og viden sætter sig fast.

Tag med til K-dag og:

  • Få fyldt din værktøjskasse med involverende metoder, som du selv prøver af på dagen
  • Bliv klogere på fordele og ulemper ved forskellige involveringsmetoder, så du ved hvilke der passer til og understøtter dit formål
  • Lær, hvordan du kan integrere involvering på møder, workshops eller i undervisning – selvom du ikke er en erfaren faclitator
  • Få indsigt i teorien bag metoderne – fra bl.a. hjerneforskning og internationale eksperter – så du forstår bredden og mulighederne i dem.

K-dagen er for:
Dig, som ønsker at skabe effektive og energifyldte møder, workshops og undervisning ved hjælp af involverende metoder. Du er (intern) konsulent, facilitator, underviser, eventmanager, mødeleder eller bare nysgerrig efter at få kendskab til nye metoder, der virker i praksis.

PROGRAM
Dagen består af små præsentationer, øvelser og introduktioner til kreative teknikker og deltagerinvolverende metoder, som du kommer til at prøve på dagen.

Du kommer til at arbejde med og afprøve:

  • Udvalgte deltagerinvolverende metoder, som kan bruges til at arbejde med et fagligt indhold, f.eks. ”Sudden Survey”, “35” og ”Brief Encounters”
  • Kreative metoder som “Mailstorm” og “Ide-smoothie”, der kan bruges til ideudvikling
  • Energizers og brainbreaks som fx  “Grab It!”, der gør deltagerne læringsparate og giver energi
  • Forskellige kreative måder at arbejde i grupper på
  • Rollen som facilitator, underviser og improvisator – og ikke kun som faglig formidler

Ansvarlig for dagen er Bo Krüger, cand. mag. i pædagogik og direktør i Moving Minds.

UDBYTTE
Efter denne dag kan du og din organisation:

  • Sikre et højt lærings- og engagementsniveau hos deltagere på møder, workshops og i undervisning
  • Understøtte konstruktive forandringsprocesser, der skaber forretningsresultater
  • Bruge tiden, I afsætter til møder eller undervisning, mere effektivt.

MØD

Bo Krüger

Moving Minds
Bo er en levende og vidende underviser, som uddanner og inspirerer undervisere og facilitatorer i ind- og udland. Han arbejder blandt andet med Novo Nordisk, Nykredit, FOA, Finansforbundet og Visit Denmark. Bo er forfatter til flere bøger bl.a. ‘Mødeledelse’ og ‘Kontorets Indiana Jones – Lær at improvisere på arbejdet’.

PRAKTISK
Hvornår?
Torsdag 17. maj 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
K-dagen hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1620 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge.

Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive “Kollegarabat” i feltet “Evt. andre oplysninger til fakturering” ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Louise Grau på 30 22 34 24. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.

Information