OM K-DAGEN
Kom til K-dag om træning af talspersoner. Få redskaber til at klæde dine talspersoner bedst muligt på, så de kan præsentere organisationens centrale budskaber stærkt og klart. Få svar på spørgsmål som: Hvordan skræddersyr du den bedste proces og skaber det rette miljø omkring din rådgivning? Hvilke konkrete redskaber kan du arbejde med, og hvilke gode råd skal du give videre?

Sidste gang vi holdt kurset, var der udsolgt og det blev evalueret til 4,8 ud af 5 af deltagerne.

Fem gode grunde til at tage med på K-dag:

  • Du lærer selv at medie- og budskabstræne organisationens talspersoner
  • Du får en forståelse for, hvad der er på spil for forskellige talspersoner, og får indsigt i, hvordan du tilrettelægger den rette rådgivning
  • Du får viden om, hvilke konkrete redskaber du kan arbejde med
  • Du bliver klædt på med en række gode råd og spilleregler, som du kan give videre til talspersonerne (og selv benytte)
  • Du møder andre, der også arbejder med at træne talspersoner og udveksler erfaringer.

Hvem er K-dag for?
Du er kommunikations- eller pressechef/-medarbejder.  Du arbejder i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation, hvor I har brug for at styrke jeres talspersoners kompetencer.

Kurset tager udgangspunkt i træning til tv-optræden, da de metoder lettest kan oversættes til andre sammenhænge, som fx interview til et dagblad eller en personlig præsentation.

Efter K-dag er du i stand til at holde den vigtige rådgivning inden for organisationens mure og spare de ofte høje udgifter til ekstern medietræning. Ved selv at varetage træningen får du bedre mulighed for at sparre med talspersonerne umiddelbart inden, de skal interviewes, så læringen altid er aktuel og skræddersyet.

____________________________________________________

PROGRAM
Velkomst og intro til dagen
Louise Grau, direktør og kursusleder, Kforum

Hvad skal man kunne for at være en god talsperson?
Vi åbner dagen med en definition af: Hvad er en god talsperson? Og hvad er en god optræden? Resultatet danner baggrund for dagens arbejde med vores medietrænerrolle.

Medietrænerens værktøjskasse
Hvordan træner du systematisk ledere og andre talspersoner? Hvilke elementer skal indgå i din rådgivning, og hvordan sikrer du dig, at din talsperson performer bedst muligt? Sune Bjørnvig åbner sin værktøjskasse og deler sin store viden og erfaring med os. Du får redskaber til at sikre, at talspersonen forstår journalisternes agenda og kan videregive hovedbudskaberne stærkt og klart, og så får du en række gode råd, der styrker din egen rolle som medietræner og rådgiver
Sune Bjørnvig, chefkonsulent og partner, Friday

Frokost

Medietræning inden for egne døre
Case: Hvordan opnår du det bedste resultat, når du selv træner dine talspersoner? Hvordan tilrettelægger du bedst processen, hvilke metoder kan du bruge, og hvad kræver det af dig som leder af den? Søren Ørsted Pedersen, der er pressechef i Rådet for Sikker Trafik, indvier os i sine metoder og giver gode råd til medietrænerrollen. Og så giver han sit bud på hvilke dele af en medietræning man selv kan orkestrere, og hvor man med fordel kan få hjælp udefra.
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik

Hvem er det, jeg skal medietræne?
Medietræning er mere end at lære at håndtere journalister, udtale sig præcist og at holde fast i få og klare budskaber. For at nå det gode slutresultat må du som rådgiver gøre dig klart, hvad der er på spil for den enkelte leder eller medarbejder. Hvordan opleves det at skulle være talsperson for virksomheden? Hvilke styrker og svagheder har min talsperson? På hvilke parametre vurderer jeg? Og hvad er det realistisk, at vedkommende lærer og hvor hurtigt? Sune Bjørnvig deler sin viden om, hvordan du bedst træder ind i rådgiverrollen.
Sune Bjørnvig

Hvad er den gode medietræning?
Vi går i dybden med den konkrete planlægning af en effektiv medietræning, og du får svar på spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger jeg en god medietræning? Hvordan skal dramaturgien være for at opnå den største effekt? Og hvordan skaber jeg et trygt og effektivt læringsrum?
Sune Bjørnvig giver konkrete anbefalinger til tryg og effektiv medietræning.

Afrunding og tak for i dag

___________________________________________________

UDBYTTE
Efter K-dagen kan du:

  • holde den vigtige budskabs- og medietræning inden for organisationens mure og spare de ofte høje udgifter til ekstern medietræning.
  • selv rådgive jeres talspersoner umiddelbart inden de skal interviewes, så læringen altid er aktuel og skræddersyet.

___________________________________________________

MØD 

Sune Bjørnvig
Rådgiver og Partner

Friday & Partners

Sune Bjørnvig Sune er en erfaren medie- og præsentationstræner. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har desuden en baggrund som skuespiller og instruktør.

Søren Ørsted Pedersen
Pressechef

Rådet for Sikker Trafik

Søren er mangeårig pressechef i Rådet for Sikker Trafik, hvor han rådgiver og træner rådets mange talspersoner. Søren har desuden en fortid som nyhedsjournalist og -vært på en række regionale tv-stationer.

___________________________________________________

PRAKTISK
Hvornår?
K-dagen løber af stablen torsdag den 15. marts 2017. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis.

Hvor?
K-dagen finder sted hos Danske Advokater, Valencia, Vesterbrogade 32, 1610 København V.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive “Kollegarabat” i feltet “Evt. andre oplysninger til fakturering” ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).

Har du spørgsmål?
Kontakt Louise Grau på 33 42 21 60 eller kdag@kforum.dk

Information