OM K-DAGEN
På K-dagen får du nye værktøjer og indsigter til at løfte jeres kommunikation strategisk. Du bliver undervist af Kristoffer Kej, der har mange års erfaring med at udvikle og implementere strategier for kommunikationsindsatser og corporate kommunikation.

Om eftermiddagen omsætter og styrker du din nye viden i en mini-workshop, centreret om dit arbejde med strategisk kommunikation.

Tag med til K-dag om kommunikationsstrategi og:

  • Bliv skarp på, hvad essensen i en god strategi er
  • Få ny forståelse for, hvordan du løfter jeres kommunikation strategisk, og hvad det kan gøre for jeres forretning og resultater
  • Få råd om, hvad jeres kommunikationsstrategi skal indeholde for at understøtte forretningens mål
  • Få værktøjer til, hvordan du udvikler kommunikationsstrategien og processen
  • Afprøv dagens værktøjer i praksis ved at arbejde aktivt med din egen kommunikationsstrategi
  • Få en unik mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der også arbejder med  kommunikation og strategi.

Hvem er K-dagen for?
Dette kursus er for dig, der er involveret i eller har ansvar for at udvikle jeres strategi for kommunikation – eller som skal formulere en kommunikationsstrategi for et specifikt område.

Hvad kræver det af dig?
Dagen veksler mellem oplæg, fælles diskussioner og erfaringsdeling og kræver, at du deltager aktivt. På dagen arbejder vi med egne cases, ser på best practice og udveksler erfaringer.

PROGRAM
Velkomst og introduktion til K-dagen

Essensen af en god kommunikationsstrategien
Hvad er bestanddelene i en kommunikationsstrategi? Og hvordan sikrer du en rød tråd fra identifikation af forretningsmæssige udfordringer til konkrete indsatsområder? Kristoffer Kej giver en introduktion til kommunikationsstrategien som værktøj – herunder hvordan du får sat brugbare mål på dine indsatser, så du kan følge op på, om strategien virker og synliggøre værdien af kommunikationsafdelingens arbejde i hele organisationen og over for ledelsen.

Kristoffer Kej, direktør og partner i kommunikationsbureauet RelationsPeople

Kort proces i Coloplast
Arbejdet med kommunikationsstrategi i Coloplast er effektivt, agilt og knyttet tæt op på forretningen. Strategiens sigte er både internt og eksternt og favner udviklingen i målgruppernes medieforbrug. Kommunikationschef Dennis Kaysen giver os et indblik i, hvordan han arbejder med processen, så strategien både giver værdi for forretning og organisation – og giver input til, hvordan man bedst designer en proces, som gør strategien levende og konkret.

Dennis Kaysen har de seneste ti år arbejdet med kommunikation hos Coloplast, de seneste tre år som Director of Corporate Communications

Frokost

Workshop: Lav den rigtige kommunikationsstrategi for din virksomhed eller organisation
Hvad skal strategien gøre for din virksomhed? Dét bør være det første spørgsmål i enhver strategiproces. For der findes ikke én skabelon for den rigtige strategi. Strategien er et værktøj, der skal løse nogle specifikke udfordringer for en virksomhed i en specifik situation – der måske forandrer sig hastigt. For nogen virksomheder skal strategien bare være én sætning, der beskriver en overordnet retning. Andre virksomheder har brug for en mere omfattende strategiformulering.

Gennem involverende øvelser og input fra sin mangeårige erfaring med strategiarbejde hjælper Kristoffer Kej dig og de andre deltagere med at reflektere over designet af den rigtige strategiproces, eksempelvis: Hvem skal involveres, hvordan får vi de rigtige indsigter, og hvilket format skal strategien have?

Kristoffer Kej, direktør og partner i kommunikationsbureauet RelationsPeople

Afrunding og tak for i dag
Marianne Weng, direktør og kursus- og netværksleder, Kforum

UDBYTTE
Efter denne K-dag kan du, dine kollegaer og jeres organisation:

  • Se essensen i, hvad der gør en strategi for jeres kommunikation god
  • Forstå, hvordan I løfter jeres kommunikation strategisk, så det skaber de ønskede resultater
  • Sikre, at jeres strategi for kommunikationen understøtter forretningen og organisationens mål
  • Kende og anvende værktøjer til løbende at udvikle og omsætte jeres kommunikationsstrategi
  • Planlægge processen og den konkrete indsats for at realisere jeres kommunikationsstrategi

MØD

Kristoffer Kej
Direktør og partner
RelationsPeople

Dennis Kaysen
Director of Corporate Communications
Coloplast

PRAKTISK

Hvornår?

Torsdag den 11. oktober 2018 fra kl. 9.15 – kl. 16.00. Kom gerne fra kl. 8.45 til let morgenmad.

Hvor?

K-dagen bliver holdt centralt i København. Mere info følger når vi nærmer os kurset.

Hvordan melder jeg mig til?

Pladserne på K-dagen fyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt – klik her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?

Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms).
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.

Tag din kollega med

Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med. Din kollega skal blot skrive “Kollegarabat” i feltet “Evt. andre oplysninger til fakturering” ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).

Er der en studenterplads?

Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil. Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig.

Skriv til kdag@kforum.dk for at komme i betragtning.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marianne Weng på 33 42 21 60 eller kdag@kforum.dk

Vi glæder os til at se dig!

Information