På denne K-dag arbejder vi med, hvordan du får mest muligt ud af de kommunikationskanaler der er i, og udenfor din organisation. Intern kommunikation står overfor store forandringer. Takket være den digitale udvikling, så er kanaludvalget steget eksplosivt og med det også måden vi kommunikerer på og fanger opmærksomhed på. Det er ikke længere kun et spørgsmål om at skrive en artikel til et internt, lukket medie, men også om at tænke eksterne kanaler ind, som eksempelvis LinkedIn og Instagram.

For at få success med den interne kommunikation handler det i dag i langt højere grad om at møde målgruppen hvor de er og ikke hvor ”vi” er. Det stiller store krav til dig som K-rådgiver, da du skal vide hvilke kanaler der virker hvornår og hvordan – og hvordan du laver indhold der virker i kanalerne.

På dagen kommer vi til at arbejde med hvilke formål og mål der er for den interne kommunikation og kanalerne. Vi vil se på, hvilket indhold der passer hvor, og hvordan du møder målgruppen hvor de er.

Vi vil desuden se på inspirerende cases fra andre organisationer der bruger kanaler på en innovativ måde.

Herudover får du:  

  • Forståelse for, hvilke muligheder og udfordringer den digitale udvikling giver intern kommunikation. Vi vil både se på, hvordan kanalerne har udviklet sig, men også på hvad udviklingen betyder for hvordan man laver indhold.
  • Værktøjer, modeller og metoder til at levere værdiskabende og engagerende intern kommunikation. Som en del af dette ser vi på, hvordan vi bør måle på effekten af intern kommunikation.
  • Et nyt mindset der fokuserer på, hvordan intern kommunikation kan være med til at levere gode medarbejderoplevelser (Employee Experience)

K-dagen er for dig, der sandsynligvis er kommunikationsrådgiver i en privat eller offentlig organisation og enten leverer indhold eller har en rådgivende rolle i organisationen. 

Læs om kursusprogrammet og dets foredragsholder her

Og meld dig til her

Information