Goviral laver hver måned en liste over nettets bedste film – for bl.a. at fremhæve kreativiteten og historiefortællingen.
Man tager først alle de mest sete, delte og buzz’ede film, og så vurderes bunken efter seks subjektive kriterier (se nederst i artiklen).
På den aktuelle Top5 er der atter plads til en øl-reklame, men listen er lidt usædvanlig, fordi de sædvanlige megabrands – som Coca-Cola og Nike – ikke er repræsenteret, men derimod størrelser som AMC og Little Baby’s Ice Cream.
1. The ballerina stunt by Volvo Trucks
https://www.youtube.com/watch?v=1zXwOoeGzys
The Ballerina Stunt løber med denne måneds førsteplads. Med mere end fem millioner views på to uger har Volvo Trucks ikke alene opnået en viral succes, men også formået at ændre måden, hvorpå traditionel BtB-markedsføring udføres.
I videoen ses verdensrekordholder i slackline, Faith Dickey, gå på line mellem to Volvo lastbiler i høj fart, kørende mod en motorvejstunnel. Foruden at skabe overskrifter i flere store medier er det ekstreme Volvo stunt blevet delt mere end 44.000 gange samt tweetet af bl.a. Pete Cashmore og Coldplays Chris Martin.
Videoen scorer højt på samtlige parametre, men mest fremtrædende er dens shareability, som følge af det yderst veludførte, angstprovokerende og underholdende stunt.
- Score: 9.1
- Designed by Forsman & Bodenfors samt produktionsselskabet Smuggler.
2. Put Zombies back on TV by AMC
I protest mod, at Dish Networks har valgt at opsige kontrakten med AMC og derfor ikke fremover vil sende The Walking Dead på kanalen, har AMC skabt et viralt video hit.
Ved brug af special-effects og makeup er en gruppe skuespillere blevet transformeret til særdeles vellignende zombier og sendt ud på gaderne i New York. Her fanger kameramænd i skjul den foragt, frygt og undren zombierne skaber hos udsatte forbipasserende.
Videoen er blevet set mere end ni millioner gange i løbet af august, og bidrager dermed efter AMC’s hensigt til at presse Dish Network. Videoens virale succes relaterer sig til dens evne til at fange og fastholde seerens opmærksomhed ved brug af de forbipasserendes forskelligartede og voldsomme reaktioner.
Videoen afsluttes af et statement næsten ligeså kraftfuldt som den virale effekt den har skabt; Zombies don’t belong here. Put them back on TV!
- Score: 9,0
- Designed by Thinkmodo
3. The beauty inside by Intel & Toshiba
https://www.youtube.com/watch?v=eZexxFi9GTk
The beauty inside er et socialt joint-venture film projekt skabt af Intel og Toshiba, hvor seerne via sociale medier udgør aktive medproducenter af de enkelte episoder. I en videotrailer for projektet præsenteres seeren for hovedpersonen Alex.
Alex bor i LA, renoverer antikviteter og vågner hver morgen op i en ny krop – en skavank han har døjet med hele sit liv. I kølvandet på traileren, der er blevet set mere end to millioner gange, er de første episoder af filmprojektet blevet gjort tilgængeligt på Facebook.
Foruden den Toshiba notebook, der udgør Alex’s personlige dagbog, bærer episoderne ikke præg af at være et reklameforetagende. The beauty inside er derimod et eksempel på, hvordan en mindre rigid grænse mellem annoncører og producenter kan bidrage til reklameindhold og kampagner, der på én gang er både bredere og dybere.
- Score: 8.6
- Directed by Drake Doremus
4. This is a special time by Little Baby’s Ice Cream
Little Baby’s Ice Cream har med videoen this is a special time angiveligt skabt en af de mest bizarre og uhyggelige reklamevideoer, verden hidtil har set.
I videoen sidder en person dækket i hvid flødeis fra top til tå og skiftevis taler og graver skefulde af slimet flødeis fra sin hovedbund og ind i munden.
Videoen er bizar, grænsende til det frastødende, og har givet massiv medieomtale til den lille opstartsvirksomhed bag. Den alternative og kreative tilgang til reklamebudskabet fastholder seerens nysgerrighed gennem den lidt over et minut lange video.
Den virale succes ser endnu ud til at øge salget for Little Baby’s Ice Cream. Som en seer skrev på Twitter: ”quite disturbing, and yet rather appealing!”.
- Score: 8.0
- Designed by Doug Garth Williams
5. Beer Chase by Carlton Draught
https://www.youtube.com/watch?v=GbHpqfv9is
Carlton Draught har med videoen Beer Chase skabt en Hollywood-inspireret øljagt.
På bare seks dage har videoen opnået mere end 1,5 millioner views, og dermed selv lagt sig godt fra start i det virale løb.
I videoen ramler en gruppe ulyksalige bankrøvere sammen med politiet på et værtshus, hvorefter den vilde jagt, med ølkrusene krampagtigt holdt ud i strakt arm foran dem, indledes.
Videoens åbenlyse parodi på en biljagt formår at fastholde forbrugerens opmærksomhed via intelligent storytelling.
Videoen, der allerede er nomineret one of the best bear ads of 2012, er bestemt værd at se, men den overordnede kampagne kan kritiseres for ikke at indeholde dybde, som vi eksempelvis ser det hos Intel og Toshiba. Ved kun at have én film samt få mediekanaler i spil skrumper kampagnepotentialet ind til et viralt engangshit, hvilket er ærgerligt, det intelligente og underholdende indhold taget i betragtning.
- Score: 7,8
- Designed by Clemenger BBDO Melbourne
Kriterier for scoren
Govirals bedømmelse baseres på et internt udarbejdet scorecard, hvor videoerne foruden antallet af views, social shares og generel mediebuzz, bedømmes ud fra seks overordnede kriterier, der har betydning for kampagnens online succes. Vurderingen foregår på en skala fra 1-10, hvor 1 er bundkarakter.
- Øjeblikkelig tiltrækningskraft
Skaber de første 10-15 sekunder nysgerrighed? “Pay-off” skal ske øjeblikkeligt og kommunikeres tydeligt. Ingen har lyst til at spilde tid! - Publikums fastholdelse
Besidder videoen dét ekstra der skal til for at fastholde og imponere et online publikum i dag. En kendis, et velvalgt soundtrack, eksklusive optagelser, sex appeal eller blot en fangende titel. - Storytelling
Videoen skal være interessant og bidrage med noget unikt eller noget bedre indenfor dens genre. Storytelling relaterer sig endvidere til flowet i handlingen samt det kreative koncept bag. - Share ability
Videoen skal udføres i et format og en tone, som brugerne ønsker at dele på deres blog eller med deres sociale netværk. Mennesker er historiefortællere fra naturens side – de vil dele og skabe samtaler, hvis du giver dem en grund. - Produktion
Videoens kvalitet, layout samt ægthed har betydning for oplevelsen samt brugernes lyst til at dele. Er videoen behagelig at se, vækker den en følelsesladet respons og er der i det hele taget sammenhæng mellem layout og handling? - Samlet kampagne
Kampagnens dybde har betydning for den overordnede brugerinvolvering og organiske trafik. Har vi flere indholdstyper og mange kanaler i spil