Drømmer du om at arbejde i krydsfeltet mellem tal, analyser og politik? Vi leder efter en ny analysechef, der kan gøre en forskel for den kreative, rådgivende branche. For det er det, du skal sammen med os: Skabe verdens bedste rammebetingelser for virksomheder, der arbejder med kreativitet, kommunikation og innovation i Danmark.

Vi leder efter en stærk og erfaren analysechef, der tænker verden i tal og analyser og som kan arbejde på tværs i en politisk medlemsorganisation. En væsentlig del af dit job bliver at servicere mediabureauer, producere branchestatistikker og undersøgelser samt at skabe viden og indsigt om de kreative, rådgivende erhverv, der dækker medie-, reklame og kommunikationsbranchen.

Vi forventer, at du kan samarbejde på tværs af fagdiscipliner. Vores analysechef har i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere en nøglefunktion i arbejdet med at understøtte den værdi, vores medlemsvirksomheder hver dag skaber for deres kunder og samfundet.

Derudover indgår bl.a. indrapportering, nøgletalsrapporter, kontingentberegninger, bestyrelseshåndtering og budgetter blandt nogle af de daglige, administrative opgaver, du som analysechef også skal håndtere. Vi leder altså efter en person, der uhøjtideligt kan håndtere alsidige opgaver i et sjovt sekretariat i en til tider travl hverdag. Vi er ikke lønførende – til gengæld kan du få al den fleksibilitet, du ønsker.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning til tah@kreakom.dkhurtigst muligt. Hvis du vil høre mere om jobbet, så ring til Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i Kreativitet & Kommunikation, på tlf. 2127-9620.

Tiltrædelse: 1. december 2020.

Kreativitet & Kommunikation er brancheorganisationen for Danmarks førende virksomheder indenfor reklame, media, kommunikation, PR & Public Affairs og events. Vi har siden 1952 varetaget vores medlemmers interesser gennem politisk indflydelse, specialiseret rådgivning, relevante analyser og vidensdeling. Sekretariatet består af seks andre kolleger – du kan læse mere om Kreativitet & Kommunikation på www.kreakom.dk.

 

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club