Til en nyoprettet stilling søger vi en kreativt stærk Art Director eller Grafisk Designer med solid forståelse for content marketing, målgruppekommunikation, branding og produktmarketing på tværs af kanaler til vores interne marketingafdeling. DALI brandet skal vokse globalt, vi skal skabe værdi og eje vores segment i industrien. Vores nye Art Director får en central rolle i at opfylde denne målsætning.

Som en del af den kontinuerlige opbygning af DALIs globale marketingorganisation bliver du en central del af udviklingen af marketing og kommunikation på tværs af vores kanaler og markeder. Du indgår i marketing teamet bestående af fem kolleger, som alle arbejder tværfagligt og dedikeret mod opfyldelse af vores ambitiøse målsætninger. Du har lyst til at arbejde med alt fra sociale medier, web og point-of-sale til annoncer, brochurer, events – og alt det indimellem. Du evner at tænke på tværs af medier i sammenhængende brugerrejser.

Du bliver ansvarlig for at sikre at vores brand værdier skinner igennem på tværs af content og kampagner samt udviklingen af indhold fra idé til virkelighed i samarbejde med det øvrige team. Du driver den kreative udvikling i samarbejde med Head of Marketing og Content Specialist og vil få stor indflydelse på den kreative retning på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Vi søger en, der kan arbejde både selvstændigt og i teams med udviklingen af kreative idéer og koncepter samt eksekveringen af disse på såvel nationalt, regionalt og globalt niveau.

Stillingen kræver, at du kan prioritere dine opgaver, arbejde struktureret og opretholde fokus, når det går stærkt, hvilket stiller store krav til produktivitet og overblik. Da vi fra hovedkontoret understøtter vores markeder med content leveringer er det vigtigt, at du er omstillingsparat, samarbejdsvillig, fleksibel og grundig i dit arbejde og ikke mindst serviceminded.

Arbejdsopgaver

  • Skabe visuelle koncepter og markante kampagner til alle platforme.
  • Sikre færdiggørelse af grafiske materialer fra idé til virkelighed, fra online til offline.
  • Sikre den røde tråd i vores globale kommunikation.
  • Medvirke i udviklingen af produktmarketing- og brand kampagner.

Kvalifikationer

  • Du er kreativ og ser nye vinkler på marketing og kommunikation uden af svæve i skyerne.
  • Du kan dit grafiske håndværk og arbejder effektivt, også når der er mange bolde i luften.
  • Du besidder høj æstetisk sans kombineret med kommerciel forståelse.
  • Du behersker Adobe pakken til fingerspidserne, minimum Indesign, Illustrator og Photoshop.
  • Du har erfaring med user experience design samt content udvikling med fokus på sammenhængende brugerrejser.
  • Du har masser af drive, er imødekommende og serviceminded.
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
  • Du arbejder selvstændigt og er også god til at indgå i projektteams.
  • Du er opsøgende og følger med i de nyeste tendenser.
  • Du har digitalt flair og forståelse.
  • Du har erfaring fra bureau (internt eller eksternt) eller har været freelancer samt har en relevant grafisk design uddannelse.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i en virksomhed der i mere end 35 år har designet, udviklet og produceret HiFi-højttalere til musikelskere overalt i verden. 
  • Mulighed for at præge virksomhedens vej mod nye mål.
  • En arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et kreativt og uformelt miljø hvor der er plads til sjov – selvom vi har travlt. 
  • En varieret hverdag med mangeartede opgaver.
  • Jobbet er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. 

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt bliver samtaler afholdt løbende.

Send din ansøgning, CV og udvalgt portfolio til tln@dali.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Torben Leth-Nissen på 53 89 80 03.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om DALI

DALI er en dansk producent af HiFi højttalere til det globale marked. Med hovedkvarter i Nørager har vi siden 1983 designet, produceret og markedsført HiFi produkter, som møder stor anerkendelse blandt eksperter og forbrugere. Vi er mere end 250 medarbejdere globalt, heraf 100 med base i Nørager. DALI er repræsenteret med egne kontorer eller gennem distributører i mere end 70 markeder samt ejer fabrikker i Danmark og Kina. Vi samarbejder med musikere og influencers i ind- og udland omkring den fælles passion for god lyd. Hos DALI deler vi alle den samme målsætning om at udbrede kendskabet til og værdsættelsen af den ægte autentiske lyd, præcis som kunstneren indspillede den. Alt sammen In Admiration of Music.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club