I Lederne er vi på vej med et helt nyt digitalt medie om ledelse. Ambitionerne er tårnhøje, og det bliver kvaliteten af indholdet også. Derfor er vi på jagt efter en chefredaktør, der formår at få indholdet ud over rampen og udvikle det, så det matcher brugernes behov og adfærd. Er det dig?

Lederne er en interesseorganisation i vækst med omkring 110.000 medlemmer. Vi har i mere end 100 år gjort det muligt for ledere at få inspiration og rådgivning om alt fra jura til karriere- og lederudvikling. Nu vil vi i endnu højere grad styrke danske lederes udvikling med inspirerende og handlingsanvisende viden om ledelse. For at sætte skub i den mission lancerer vi til efteråret et nyt digitalt medie om ledelse. Ambitionerne er høje, og vi ønsker at skabe et medie af høj kvalitet, som også kan bidrage til at styrke Ledernes position som Danmarks største interessefællesskab for ledere – med øget kendskab og vækst til følge. Vi er derfor på jagt efter dig, der kan være med til at videreudvikle konceptet, sikre bundlinjen og de kommercielle KPI’er og samtidig være garanten for, at indholdet er relevant og værdiskabende for både ledere og Lederne.  

Om jobbet
Du bliver en del af afdelingen ”Kommunikation & Marketing” (MarKom), som består af godt 20 dygtige medarbejdere og tre teams: Branding, Content og Digital Marketing. I forbindelse med lanceringen af mediet (som endnu er uden navn) opretter vi et nyt team, som du bliver leder af. Teamet består ud over dig af en erfaren redaktør, en student og en freelance-redaktion, som vi er ved at opbygge. I kommer i dagligdagen til at arbejde tæt sammen med resten af afdelingen i forhold til planlægning af kampagner, udvikling af web og nyhedsbreve, tilstedeværelse på sociale medier mm.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • At lede den forretningsmæssige udvikling af mediet og igangsætte initiativer, der indfrier forretningsmålene. Det betyder konkret, at mediet – via relevant indhold og tilfredse brugere – skal bidrage til øget kendskab, hvervning af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende.
  • At være visionær og tænke nyt. I tæt samarbejde med resten af organisationen og redaktøren skal du udvikle og sikre indholdet, så det matcher brugernes behov og adfærd. Det betyder, at du ubesværet bruger data og digitale indsigter til at igangsætte nye initiativer, hvad enten det er nye formater, features eller koncepter.
  • Sikre en klar og tydelig retning og prioritering af opgaver med udgangspunkt i den fastlagte strategi og handlingsplan, herunder også selv formulere og afrapportere på KPI’er.
  • Gå forrest og sikre gejst, glæde og nye måder at drive et digitalt medie om ledelse på, der skaber værdifællesskaber og lederidentitet.
  • Vi er et start-up-medie, så du skal også være klar på at skrive eller producere selv, hvis behovet opstår.
  • Udvikle og sikre et dynamisk samarbejde med resten af afdelingen og resten af organisationen. At skabe godt digitalt indhold er en holdsport, og MarKom-afdelingen består af bl.a. en brand manager, social media manager, campaign manager, digital marketing manager, kommunikationskonsulenter og specialister i nyhedsbreve. Samtidig har vi netop oprettet et internt scrum-team, der ligeledes er dybt involveret i udviklingen af produktet.
  • Identificere nye forretningsmuligheder og partnerskaber med relevante aktører.

Du får direkte reference til Kommunikations- og marketingchef Pia Funch Braskhøj.   

Om dig
Som chefredaktør får du ansvaret for en vigtig strategisk satsning, og du vil få mange forskelligartede opgaver, som du skal balancere og prioritere. Det kræver, at du er tydelig i din kommunikation og i stand til at skabe klarhed og fællesskab omkring den strategiske linje. Du har et stort samarbejdsgen og et godt drive, og du motiveres af at arbejde efter ambitiøse mål og at skabe indhold af høj kvalitet. Vi lægger vægt på, at du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Solid erfaring med at ”drive” et digitalt medie fra et lignende setup. Måske sidder du på en erhvervsredaktion på et af de store dagblade, måske et helt andet sted
  • Dokumenteret erfaring med redaktionel udvikling og produktion og med at skabe en succesfuld bundlinje.
  • Digitalt DNA og en bred forståelse for dynamikkerne på tværs af kanaler. Du ved, hvad der skal til for at udvikle formater og webrubrikker, der skaber både udbredelse og engagement.
  • Du er vild med data og brugerindsigter, og du tænker altid i brugerrejser på tværs af touchpoints.
  • Erfaring med personaleledelse.
  • Gerne erfaring med at formidle ledelses- og erhvervsstof og generel viden om, hvad der rør sig.

Personlige kompetencer:

  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner og en åben og positiv tilgang til udfordringer og opgaver.
  • Du er en leder, der kan bevæge og begejstre, og du er en god kommunikatør, der kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du evner at lede både opad, nedad, udad og til siden.
  • Du har organisatorisk tæft og blik for, at mediet skal understøtte den overordnede forretningsstrategi. Der er således ikke tale om et uafhængigt medie med frihedsbrev.
  • Du motiveres af at udvikle og optimere. Du tænker nyt og sætter barren højt, men du er også en ”do’er”, der sikrer, at idéerne bliver født ud i livet.

Lyder stillingen som noget for dig?
Send din ansøgning lige her hurtigst muligt og senest den 30. marts. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 16 og uge 17 med henblik på kontraktindgåelse inden udgangen af april. Stillingen forventes besat primo juni.

Arbejdet finder sted på Vermlandsgade 65, København S, hvor der er fri parkering.

Ledernes Hovedorganisation er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, seksualitet, kønsidentitet, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte redaktør Jesper Dalgaard Pøhler på 24 28 24 83 eller kommunikations- og marketingchef Pia Funch Braskhøj på 23 63 29 42.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club