Har du lyst til at stå op til strandferier i Thailand, krydstogter i Caribien og ekspeditionsrejser på Antarktis? Content Communication Specialist søges til job i rejsebranchen!

Vi er 10 medarbejdere i Marketingteamet hos Travel House (Profil Rejser og Bella Vista Travel), som alle arbejder dedikeret med at markedsføre rejser til de mest eksotiske destinationer i verden. Vi mangler bare dig, som kan sætte de rette ord på vores spændende rejser, så endnu flere rejseglade danskere overbevises om, at vi er deres foretrukne rejsebureau!

En digitalt funderet profil med et stærkt kommercielt mindset
Vi søger netop nu en Content Communication Specialist med et stærkt kommercielt og digitalt afsæt til nyoprettet stilling i vores marketing team.

Om jobbet
Fængende levende tekster og digital content-produktion er kodeordene for dette job. Dine primære opgaver bliver at planlægge og indsamle viden om vores mange rejseforslag, for derefter at vinkle, skrive og redigere indhold til bl.a. nyhedsbreve, printannoncer, sociale medier samt siderne på vores websites. Da vi lever af at sælge rejser, skal du have en god fornemmelse for den kommercielle vinkel i alle kanaler.

Du får ansvaret for at skabe inspirerende indhold med ’oplevelser’ som det naturlige og helt centrale omdrejningspunkt, og du skal have lyst og mod på både at producere, redigere og sikre sammenhængen i den kommunikationsstrategiske linje i alle vores kanaler.

I samarbejde med vores Brand Manager kommer du ligeledes til at videreudvikle den kommunikationsstrategiske linje for de to brands; Profil Rejser og Bella Vista, som hører under Travel House koncernen.

Ud over dine evner som indholdsproducent, så forstår du hovedprincipperne i digital markedsføring, er vant til at arbejde i content management systemer og kommer til at være en aktiv medspiller, når vi i løbet af 2020 kigger ind i et nyt CMS.

Det er afgørende for os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Er kommercielt og digitalt funderet med evnen til at tænke kommunikation på tværs af platforme – analoge såvel som digitale
  • Medtænker SEO i alle webtekster og er vant til at arbejde i et CMS

Du er selvkørende, initiativrig og engageret, trives med både store og små opgaver ­- også dem der kommer i sidste øjeblik.

Du skriver som en drøm, uanset hvilken platform du befinder dig på, og har et skarpt øje for, hvad der appellerer til forskellige målgrupper.

Som person er du kreativ og udadvendt, og kan godt lide at teste nye muligheder og løsninger af, ligesom det falder dig meget naturligt at følge med i de nyeste trends inden for dit fagområde. Nye idéer og initiativer til at gribe eksisterende opgaver an på en ny måde er meget velkomne hos os!

Du får det godt hos os, hvis du er:

  • Nysgerrig, idérig og løsningsorienteret
  • Sætter pris på samarbejde og dialog med mange stakeholders på tværs af organisationen
  • God til at planlægge og strukturere din tid
  • Har et højt produktionsniveau – både kvalitets- og kvantitetsmæssigt

Vi lover dig:

  • En central rolle i et Marketingteam, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse
  • En dagligdag i et team med 10 fagligt dygtige marketeers
  • Et hus hvor rejser fylder meget, og hvor du selv har gode muligheder for at opleve verden (til fordelagtige priser).

Vi tilbyder
Et attraktivt job i en af Danmarks største rejsekoncerner for skræddersyede rejser. Du kommer til at omgås dygtige kolleger i et afslappet miljø, hvor dine personlige ambitioner samt faglige interesser bliver stimuleret.

Vi er en meget social arbejdsplads, som holder fredagsbar hver fredag. Derudover har vi en biografklub, en personaleforening, to årlige fester plus ’bold-arrangementer’ – som handler om alt andet end bolde!

Om Travel House
Travel House består af Profil Rejser og Bella Vista Travel, og er et af Danmarks større rejsebureauer.

Profil Rejser sælger vi skræddersyede oversøiske rejser, krydstogter, golfrejser og firmarejser. 

Bella Vista er vores luksusbrand, som sælger eksklusive rejser i særklasse. Vi sidder sammen centralt på Frederiksberg i en organisation med en uformel kultur og højt til loftet.

Tiltrædelse
Vi leder efter en ny medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, og tager løbende relevante ansøgere til jobsamtale.

Vil du vide mere om jobbet, må du meget gerne skrive til vores Brand Manager Sanne Nørgaard Fink safi@profilrejser.dk.

Ansøgning, eksempler på tekster du selv har skrevet samt CV sendes ligeledes safi@profilrejser.dk senest søndag d. 20. oktober.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information