Har du stor forståelse for sociale medier, det brede digitale felt og har en strategisk sans? Har du mere end to-tre års professionel erfaring med betalt annoncering på sociale medier? Og vil du være med til at varetage vores største kunder?

Vi leder efter en dygtig digital konsulent til vores digitale team. Som digital konsulent i Geelmuyden Kiese kommer du til at arbejde med innovativ digital kommunikationsrådgivning med fokus på sociale medier. Du kommer til at arbejde som specialist med indholds- og kanalstrategi, kampagneudvikling, annoncering, analyse og optimering på tværs af LinkedIn, Facebook og Instagram for vores kunder.  
 
Vi er et lille digitalt team, der sammen arbejder bredt inden for det digitale felt. Det betyder, at selv om vi har hver vores specialistområde, så arbejder med et ’startup’ mindset, hvor vi alle fungerer som digitale ’schweizerknive’, der bidrager bredt inden for alt der er digitalt. Vi er desuden en del af et større digitalt community sammen med vores digitale kolleger hos GK Norge og GK Sverige. 

Derfor får du som digital konsulent i GK rig mulighed for at videreudvikle din digitale værktøjskasse og arbejde med alt fra brugerinddragelse, datadrevet kommunikation, digital projektledelse, ide og konceptudvikling, apps, virtual reality til digital strategi og innovation. 
 
Som digital konsulent hos GK vil du desuden opleve, at det digitale aldrig står alene, men er en del af en større fortælling. ​Vi tager altid afsæt i styrken ved sociale medier, men løfter vores arbejde ved at flette flere digitale grene sammen. ​Det gør vi på tværs af kampagnesider, organisk indhold, SoMe-annoncer og øvrige kanalvalg. På den måde serverer vi en sammenhængende historie for målgruppen, når de bevæger sig i det digitale landskab. Du kommer derfor også til at arbejde tæt sammen med GK’s øvrige eksperter, der hver dag gør en forskel for vores kunder. 
 
Hos Geelmuyden Kiese kalder vi os et samfundsbureau. Det betyder, at uanset om vores opgave er at sælge produkter, brande eller skabe engagement på sociale medier, så gør vi det på baggrund af en dyb samfundsforståelse – og med det formål at flytte magt for vores kunder. 
 
Om dig

  • Du har minimum 2-3 års erfaring med digital kommunikation fra bureau eller virksomhed, men hvis du har flere kilometer i benene, hører vi også gerne fra dig 
  • Du har stor praktisk erfaring med opsætning af annoncer på Facebook, Instagram og LinkedIn 
  • Du er velbevandret i SoMe-kanalernes interface og kender til muligheder og begrænsninger på platformene 
  • Du kan analysere data fra Google Analytics og omsætte det til konkrete anbefalinger 
  • Du er i stand til at opsætte konverterings- og adfærdssporing via eksempelvis Google Tag Manager 
  • Du har en bred solid digital forståelse og er nysgerrig på ny viden inden for det digitale felt 
  • Du tænker digitalt ud fra et brugercentrisk perspektiv 
  • Er struktureret, har et godt overblik og arbejder selvstændigt 
  • Du kan se, hvordan vores kunders dagsorden og mål kan udkomme på de sociale medier – og du ved, hvordan vi løbende kan optimere og forbedre indsatsen 
  • Du trives på både strategisk og operationelt niveau og arbejder struktureret og detaljeorienteret 
  • Du får energi af at have travlt og går aldrig på kompromis med kvaliteten  
  • Du deler vores værdier: Åbenhed, integritet, mod og sans for humor.  

 
Baggrund og uddannelse er underordnet. 
 
Vi tilbyder 
Vi kan tilbyde en stejl læringskurve, hvor du sammen med cirka 40 ambitiøse, kreative, sjove og hjælpsomme kollegaer får mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest interessante og komplekse kunder. Du får din daglige gang i et lyst og åbent kontormiljø i hjertet af det gamle København i Jorcks Passage. 

Lønnen består af en fast grundløn, pension og sundhedsforsikring, samt betalt telefon, bredbånd, avis og økonomisk støtte til motion. Hertil kommer en sund frugt- og frokostordning. 
 
Om GK 
Geelmuyden Kiese er Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau med mere end 140 kollegaer i København, Oslo og Stockholm.

Geelmuyden Kiese er et full-service kommunikationsbureau, og udgangspunktet for vores arbejde er altid en dyb indsigt i samfundet og i de forandringer, som præger det. 

Læs mere om Geelmuyden Kiese på www.gknordic.com/dk 

Ansøg 
Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning og CV til job.corporate@gknordic.com inden den 20. juni 2021 kl. 12.00. Vi holder samtaler løbende.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Direktør Henrik Ebbesen på henrik.ebbesen@gknordic.com eller 31 16 32 43.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club