Vil du være med til at sætte ord og billeder på onlinesalget af dagligvarer i Danmark, udvikle og skabe et unikt brandunivers på tværs af de digitale kanaler og videreudvikle en af Danmarks mest innovative forretninger?

Hos os bliver du en stor drivkraft i forhold til at videreudvikle nemlig.coms koncept og være en nøglespiller til at sikre vores fremtidige succes. Du kan sætte dit personlige præg på forretningen og vores brand.

Vores succes afhænger af vores evne til at nytænke og skabe bedre løsninger, når det kommer til salg af dagligvarer og måltidsløsninger.

Vi leder efter dig, som har en passion for SoMe, og som har styr på den digitale værktøjskasse og det digitale univers. Dig som vil gå forrest og omsætte de kreative ideer til konkrete, målbare resultater,” fortæller Mikkel Pilmand, Kommerciel direktør i nemlig.com.

Vores Marketingafdelingen har et meget tæt samarbejde med e-commerce salgsafdelingen om at skabe et bedre liv for danskerne. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor alle kan byde ind med deres ekspertiser og der er stor respekt for hinandens faglighed.

Mulighed for at lede et enestående team
Du får ledelsesansvar for op til 14 personer i Marketingafdelingen, som udover projektledere også består af forskellige faggrupper såsom grafikere, fotografer og diætister.

Du vil indgå i gruppen af afdelingsledere, have stor kontaktflade til hele huset og referere til vores Kommercielle direktør.

En afvekslende hverdag med kontakt internt og eksternt
Du får ansvaret for at lede nye projekter fra behovsidentificering til kundeanalyser og konceptudvikling, ligesom du står for den endelige implementering i samarbejde med din afdeling og de relevante afdelinger i huset. For at kunne det, skal du bruge kundedata aktivt og sørge for at der hele tiden bliver testet, analyseret og optimeret på indholdet, så det er relevant og overensstemmende på alle kanaler og sociale medier.

Du sætter ambitiøse og tydelige mål, samt sikrer rettidig planlægning og allokering af ressourcer. 

Dine opgaver bliver derfor blandt andet at:  

  • Udarbejde marketingstrategi og årlige marketingplan  
  • Udvikle indhold og koncepter til personaliseret og effektiv kommunikation på primært digitale kanaler 
  • Identificere nye kommercielle muligheder, services og koncepter på baggrund af kunde- og markedsanalyser  
  • Udvikle vores nye SoMe strategi og sikre kontinuerlig strøm af engagerende og relevant indhold  
  • Tage hånd om kontakt til freelancere, reklame- og mediebureauer, udgivere og diverse influencers 
  • Styre egen og ekstern produktion  
  • Udarbejde og overholde marketingbudgetter  

En leder der går forrest
Du er en motiverende og inspirerende leder for dine medarbejdere, så du får dem til at yde de bedste resultater og kan udnytte deres unikke talenter. Du har et positivt og naturligt drive, som gør at dine medarbejdere følger dig.  

Til tider skal du selv kunne træde ind og lade dig involvere i opgaverne, hvis tempo skal øges eller sikre opnåelse at målene og de gode resultater – du formår altid at håndtere dine relationer smidigt efter behov, og når vanskelige situationer opstår.

Hvor kommer du fra?
Vi forventer, at du har samlet erfaring fra marketing på 8-12 år, og heraf minimum et par års ledelseserfaring.

Derudover kommer du med: 

  • En stærk pallette af digitale marketingsværktøjer, specielt indenfor sociale medier.  
  • Er fortrolig med at anvende data og analyse til løbende at optimere effektiviteten af dine marketingsindsatser. 
  • Har stor erfaring med at udarbejde kreativt materiale. 
  • Generelt har sans for lækkert design, god copy writing, samt hvad der ser godt ud.  

Hos os går det stærkt med forandringer og ideer
Du skal kunne trives i et vækstmiljø, hvor organisationen ændrer sig i takt med, at vi vokser. Du skal kunne forstå kundernes behov og møde dem med personaliserede budskaber og relevant indhold på rette tidspunkt samt kunne prioritere opgaverne på farten – også når det går stærkt.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Mette Christoffersen på amc@nemlig.com.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket “Søg stilling”. Herudover vil vi bede dig om at beskrive, hvorfor dine erfaringer fra tidligere stillinger gør dig til den helt rigtige kandidat. 

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information