Medieudviklingen går stærkt, og befolkningen tilgår i stigende grad indhold på nye måder og fra digitale platforme. Derfor skal DR også sikre, at indholdet møder brugerne på en relevant måde – både på egne og andres platforme.

Som digital producer & kreativ i DR Branding & Brugerrelationer skal du udvikle, producere og eksekvere markedsføringskampagner på digitale medier for DRs brands, programmer og indhold. Dine arbejdsopgaver vil fordele sig mellem at producere digitalt kampagnemateriale som bannere, grafikker og videoindhold (ca. 50% af tiden) og agere kreativ lead/indgå i et kreativt team, der skal udvikle markedsføringskampagnerne (ca. 50% af tiden). Du vil komme til at arbejde tæt sammen en række dygtige kolleger og have to elever til at hjælpe dig i arbejdet med produktion af kampagnemateriale til DRs platforme dr.dk, DRTV, apps, sociale medier og nyhedsbreve. 

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Produktion af materiale og bannere til dr.dk og DRTV m.v.
  • Indgå i den kreative idéudvikling af markedsføringskampagner/kreativ lead på kampagner med særligt digitalt potentiale   
  • Udvikle og producere kampagnemateriale og video til DRs sociale medier
  • Være sparring for to mediegrafiker-elever.

Din profil

  • Nogle års erfaring med digital markedsføring og indsigt i digitale platformes præmisser og muligheder
  • Erfaring med at drive og indgå i kreativ udvikling
  • Dokumenteret erfaring med produktion til digitale medier, banner-produktion og/eller videoproduktion, html5-animation
  • Forståelse for grafisk design til digitale medier og UX
  • Dybt fortrolig med Adobe-programsuiten, særligt stærk i Photoshop, Premiere, Animate
  • Positiv og motiverende i din samarbejdsform og en afslutter
  • Kan overskue og håndtere flere sideløbende projekter og deadlines.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren. 

Du kommer til at arbejde i afdelingen ”Planning & Digital”, hvor 13 medarbejdere varetager den strategiske og praktiske medieplanlægning af DRs kampagner og øvrige markedsføringstiltag. Du er velkommen til at kontakte områdeleder Sophie Lose, mosl@dr.dk, tel. 27224981, hvis du vil vide mere om stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. 

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du kan søge stillingen her.

Om DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information