Er du ambitiøs og udviklingsorienteret – og har du nogle års erfaring fra et PR- og kommunikationsbureau? Har du derudover erfaring med kommunikation for b2c tech-virksomheder? Så kan du blive en del af et dynamisk bureau, hvor udvikling, handlekraft og resultater er i centrum.

Som kommunikationsrådgiver får du selvstændigt kundeansvar. Du skal rådgive om, udvikle og implementere kommunikationsaktiviteter for de enkelte kunder i din kundeportefølje i tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Du er uddannet inden for kommunikation, marketing, journalistik eller tilsvarende. Din bureauerfaring har givet dig et skarpt øje på både det kommunikationsstrategiske og -taktiske niveau samtidig med, at din lige så skarpe pen kan vinkle den gode historie. Du er social anlagt af natur, og du brænder for at opbygge relationer til både nuværende og potentielle kunder, journalister, influenter og mange andre stakeholders. Du er også nysgerrig og interesseret i at lære nye discipliner, der kan udvikle dig personligt og kommunikationsfagligt. Og så mestrer du engelsk i både skrift og tale, da Discus Communications har daglig kontakt med udenlandske kunder og bureaupartnere.

Du får en afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent er ens, fordi vi altid har gang i mange nye projekter og kampagner for vores kunder, som er nogle af de førende brands i verden. Vi har en flad struktur med hurtige beslutningsgange, hvor du får mulighed for at sætte dit personlige præg på din egen og bureauets udvikling. Vores mantra er integreret kommunikation, og vi arbejder på tværs af PR, content marketing, samt digitale og sociale medier. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med flere af disse kommunikationsdiscipliner.

Vi tilbyder en stilling med høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, hvor både personlig og faglig udvikling er i fokus. Derfor opfordrer vi alle medarbejdere til løbende uddannelse – både internt og eksternt – og til at deltage i netværksaktiviteter. Vi arbejder tæt sammen, og vi lægger stor vægt på at have det sjovt med hinanden, også når der er travlt. Vi er centralt beliggende i hjertet af København.

Send venligst ansøgning og CV til job@discus-communications.dk. Ansøgningsfristen er den 18. juli 2022, men vent ikke med at sende din ansøgning, da vi afholder samtaler løbende. Og vi kan sagtens holde samtale over Teams, hvis det skulle kollidere med din sommerferie.

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Niels Christian Jensen på: job@discus-communications.dk eller på telefon: 40 34 71 35.

Om Discus Communications A/S
Discus Communications er et integreret kommunikationsbureau, der ligger lige i hjertet af København. Vi hjælper både internationale brands og danske virksomheder med at skabe værdifulde relationer og resultater via strategisk kommunikation, PR, digital markedsføring, social media, content og marketing. Vi dækker både Danmark, Norden og Baltikum. Læs mere på www.discus-communications.dk.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club