DR er midt i en markant digital omstilling og for at lykkes med at nå vores ambitiøse mål, spiller markedsføring, design og branding en afgørende forretningsunderstøttende rolle. Derfor søger DR en strategisk stærk og erfaren leder med gode samarbejdsevner, der kan være med til fortsætte den digitale omstilling.

Afdelingschefen skal være samlende leder og får ansvar for områderne Branding og Brugerrelationer samt Design og Udtryk, hvor der i alt er ansat 100 dedikerende medarbejdere med bred faglig spændvidde.
Afdelingen har gennem de seneste år, på linje med det øvrige DR, taget mange skift mod et langt mere digitalt fokus. DR er på mange områder langt fremme i omstillingen til et mere digitalt DR og derfor vil dele af den udviklings- og omstillingsopgave, du som afdelingschef skal drive også handle om at forme fremtidens veje for fastholdelse og on-boarding af DR’s brugerne.
Stillingen kræver, at du trives med ledelse og med at forme de forandringer, der skal til, for at afdelingen bevæger sig i den rette strategiske retning. Du skal være god til at vise tillid til andre og bygge et trygt miljø midt i forandringen, så kreativiteten og innovationen kan leve.
Der lægges vægt på, at den rette kandidat har stor erfaring indenfor strategisk forretningsudvikling, og at du har en god forståelse for, hvordan den digitale omstilling har ændret medielandskabet og ikke mindst opgaven med at komme ud til og fastholde brugerne.
Din profil:
Du er en erfaren leder med min. 10 års erfaring, – også gerne ledelseserfaring fra en større virksomhed:
  • Du er god til at formulere visionen og sætte rammen for den forandring, du ønsker at skabe og sikrer resultater via inddragelse og uddelegering
  • Du har stærke kommunikationsevner
  • Du har dokumenteret erfaring med ledelse af ledere
  • Du kan fremvise, at du skaber resultater og har ledet forandringer med succes
  • Du er vant til at samarbejde med en bred skare af interessenter og kan både argumentere for dine idéer og holdninger samt lytte til input fra andre
  • Du er vant til at arbejde med konkrete KPI’er, har erfaring med at sætte mål og kan vedholdende iværksætte og gennemføre strategiske projekter for at nå dem
  • Du er initiativ- og idérig og udviser et stort personligt engagement og drive
  • Du har en relevant akademisk uddannelse.
Sidst men ikke mindst kommer du til at arbejde på tværs af mange funktioner i DR, hvorfor det er altafgørende, at du har gode samarbejdsevner kombineret med stor personlig gennemslagskraft.
Vi kan tilbyde:
  • En udviklende opgave, hvor du til tider vil være pioner, og hvor du skal tage den kommercielle verdens performancemindset og implementere det i en public service-kontekst i den hastighed og på den måde, som DR’s økonomi, rolle og forpligtelser i samfundet tillader
  • Faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt, kreativt og dynamisk miljø i en virksomhed med en meget ambitiøs digitaliseringsdagsorden
  • En levende og travl arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fyldt af samarbejde med dygtige, kreative og fagligt stærke medarbejdere, og hvor humor, dedikation og ambitioner er en naturlig del af hverdagen.
Du vil få direkte reference til underdirektøren samt indgå i et ledelsesfællesskab med DR Medieproduktions øvrige tre afdelingschefer.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren. Du er velkommen til at kontakte Dorthe Gude, dogu@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevant dokumentation. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke her “Søg jobbet her”
Ansøgningsfristen er den 20. september 2020.
DR´s kerneopgave er at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber i Danmark. Det gør vi ved at skabe troværdigt indhold i høj produktionskvalitet og ved at være i kontakt med vores brugere.
DR Medieproduktion er en komplet inhouse produktions- og publiceringsenhed. Med sine mere end 350 specialister og generalister er DR Medieproduktion leveringsdygtige i alle facetter af professionel medieproduktion.  DR Medieproduktion er organisereret i fire store afdelinger, hvor af Design og Branding er den ene. Grundet størrelse er afdelingen opdelt i to større områder, Design og Udtryk samt Branding og Brugerrelationer.
 
Branding og Brugerrelationer er DR’s inhouse marketingsstrategiske, kreative, medie- og produktionsbureau i ét, som hvert år udvikler og eksekverer mere end 1000 kampagner på tværs af alle DR’s platforme. Afdelingen består således af en bred palette af fagligheder, der alle hver især har en rolle i at sikre tydelige brands og engagerende indhold, uanset om brugerne møder DR på radio eller tv, flow eller digitalt, om de læser, lytter eller ser og om de er derhjemme eller på farten. 
 
Design og Udtryk består dels af husets værksteder – scenografi, rekvisit, sminke, kostume og trykkeri – samt af en designafdeling, der arbejder strategisk og tværmedielt med visuel branding til vores indhold, mediebrands og platforme

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

En del af Creative Club