Har du lyst til at være med fra start til slut på pressekampagner for nogle af landets førende kulturinstitutioner? Drømmer du om at formidle historier om alt fra festivaler og awardshows over spillefilm og musicals til erhvervskonferencer og humanitært arbejde? Og har du mod på at bringe dine kommunikationskompetencer i spil på små teams med et stort ansvar? Så skal du i praktik hos HAVE! Netop nu søger vi ambitiøse PR-talenter, der har lyst til at blive en del af vores team i København eller Aarhus i forårssemestret 2021.

Som PR-praktikant hos HAVE bliver du project associate og en del af vores skræddersyede talentforløb BLOOM. Du bliver en del af et udviklende, inspirerende og socialt bureau med base på Nørrebro med en mindre afdeling i Filmbyen i Aarhus. Størstedelen af de 20 ansatte selv har trådt deres første karriereskridt som praktikanter hos HAVE. Du får et unikt indblik i det danske kulturliv og får oparbejdet et solidt branchenetværk. Og så er du med hele vejen, når alt fra film, teater og festivaler til projekter for NGO’er og erhvervslivet skal ud og leve i offentligheden.

Som en del af vores PR-talentteam vil du spille en afgørende rolle i eksekveringen af kommunikationsprojekter for store danske kulturinstitutioner. Vi arbejder i små teams, hvor du lynhurtigt vil få et stort ansvar i samarbejde med nogle af branchens dygtigste kommunikatører og rådgivere.

Vores kunder og projekter tæller bl.a. DR, TV 2, Nordisk Film, samt en række af landets mest markante teatre, festivaler, awardshows, events og konferencer, tv-shows og NGO’er. Derudover kan du prøve kræfter med journalistiske formater på vores eget scenekunstsite Teaternyheder.dk eller på et af vores tre tv-programmer på dk4: KulturHave, Teaternyheder og Kulturpulsen.

Som led i BLOOM-forløbet har vi fokus på din individuelle udvikling og læring gennem hele praktikperioden. Derfor får du løbende feedback af den ansvarlige rådgiver på dine projekter, udviklingssamtaler med praktikantvejlederen hver tredje uge, månedlige faglige workshops samt inspirerende praktikantdage ude af huset. Du er selv med til at skræddersy dit forløb i samarbejde med praktikantvejlederen, da det er afgørende for os, at forløbet udfordrer og udvikler netop dig og ruster dig bedst muligt til din videre karriere.

Det får du ud af BLOOM-forløbet hos HAVE:
• Du får styrket din faglige selvtillid, får afprøvet din teori i den ”virkelig” verden og bliver klogere på, præcis hvilke kommunikationsdiscipliner du brænder for.
• Du får blik for den gode historie i alle typer projekter.
• Du får indgående kendskab til processerne i en pressekampagne fra idé til eksekvering.
• Du får et omfattende netværk blandt alt fra skuespillere, instruktører, filmdistributører og erhvervsledere til journalister, redaktører og tilrettelæggere.
• Du lærer at strukturere et projekt fra start til slut og bevare overblikket, mens du har gang i mange opgaver.

Den ideelle BLOOM-ansøger er:
• Begejstret for kommunikationsfagets mange discipliner
• En dygtig skribent og mundtlig formidler
• Velorienteret om aktuelle tendenser i kulturbranchen
• Initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig
• Hurtig til at sætte sig ind i nye projekter og opgaver
• Struktureret, organiseret og trives i en travl hverdag

Ansøgningen sendes til peter@have.dk inden den 30. oktober 2020 – skriv ”talent København” eller ”talent Aarhus” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club