Vil du sætte dine kompetencer inden for digital annoncering og digital tilstedeværelse i spil på et bureau med et stort vækstpotentiale? Er du dygtig til at omsætte dine digitale evner til forretningsværdi? Kan du drive trafik og konvertering for vores kunder?

I Gottlieb & Co brænder vi for at skabe vækst i virksomheder, der elsker gæster. Vi kan tilbyde et job med mange spændende faglige udfordringer for virksomheder i hospitality- og oplevelsessektoren. En branche i rivende vækst og udvikling. 

Vi har super travlt med at skabe stærke resultater for vores kunder og derfor søger vi en energisk, effektiv og dygtig marketingspecialist, der kan indgå i vores team. 

I jobbet som digital marketingspecialist skal du stå i spidsen for at øge vores kunders synlighed på de digitale medier og dermed være med til at udbygge vores bureau på det digitale område. Dit arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med vores konsulenter, underleverandører og key-account ansvarlige samt vores kreative team. 

Du har erfaring fra bureau eller har været freelancer og har en relevant baggrund og uddannelse med minimum 3-5 års erfaring med fokus på annoncering på sociale medier, herunder særligt Google, Facebook/Instagram og LinkedIn. 

Din dagligdag vil bestå i at varetage vores kunders digitale tilstedeværelse på sociale medier (udvalgte discipliner i samarbejde med underleverandører), scoping af digitale opgaver, udarbejdelse af strategier og pitch af tilbud til potentielle kunder i samarbejde med vores konsulenter samt afrapportering. 

Kvalifikationer:

  • Du har styr på digitale virkemidler, og kan forstå at omsætte dem til resultater 
  • Du arbejder med annoncering på alle sociale medier på et højt niveau og forstår at koble og forløse potentialet her i samspil med det overordnede marketing-mix på tværs af kanaler 
  • Du er velbevandret i mediekanalens eget interface og Google Analytics samt forstår at analysere kundedata ved hjælp af disse 
  • Du kan opsætte konverterings- og adfærdssporing via eksempelvis Google Tag Manager 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med annoncering for hospitality -og oplevelsessektoren 
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt 

Egenskaber:

  • Du prioriterer dine opgaver, arbejder struktureret og opretholder fokus, når det går hurtigt. Det stiller store krav til produktivitet og overblik. 
  • Du er omstillingsparat, samarbejdsvillig, fleksibel og grundig i dit arbejde 
  • Du arbejder selvstændigt og er også god til at indgå i projektteams 
  • Du har masser af drive, er imødekommende og elsker at møde og servicere kunder 
  • Du er opsøgende og følger med i de nyeste tendenser 
  • Meget vigtigt: Du skal have et godt humør! 

What’s in it for you?

  • Mulighed for at præge virksomheden mod nye mål 
  • Seje kunder og spændende projekter 
  • Et sundt arbejdsmiljø i lækre kontorfaciliteter i Ørestaden 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • Løn efter kvalifikationer og performance 
  • Danmarks (nok) sødeste kollegaer 

Ansøg:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Send din ansøgning og CV til boj@gottlieb-co.dk.
Skriv gerne “Digital Marketingspecialist –” i emnefeltet. 

Vi afholder løbende samtaler og svarer på alle henvendelser. 

Ansøgningsfrist er den 25. februar 2020, men send din ansøgning, da vi kører samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO, Anja Hartung Sfyrla på: 25643132 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information