Vi søger en projektleder, der er digital ninja og struktureret som en revisor. Søg jobbet, hvis du er passioneret omkring inbound marketing og vil blive en del af Danmarks stærkeste inbound-hold.

Vi har travlt med at hjælpe virksomheder med at opnå vækst gennem inbound marketing og HubSpot, og derfor har vi brug for flere kræfter på holdet.

Vi søger en Inbound Marketing Specialist – en projektleder, der er digital ninja og struktureret som en revisor. Du vil få  en central og vigtig rolle som ansvarlig for en håndfuld kunder, som vi kontinuerligt hjælper med hele paletten inden for inbound marketing og salg.

Flere og flere af vores kunder starter med et website-projekt, så du skal kunne projektlede websiteprojekter, så du sammen med vores Growth-Driven Design team af udviklere og designere kan levere leadgenererende websites i topklasse.

Centrale arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udvikling af inbound marketing-strategier baseret på grundigt analysearbejde og kundeworkshops i samarbejde med dit Avidly-team.
  • Projektledelse af websiteudvikling og indholdsproduktion.
  • En masse arbejde i HubSpot
  • Løbende dialog med og udvikling af de kunder, der ligger i din portefølje.
  • At sikre succesfulde kundeforhold på begge sider af bordet, så kunden når sine mål, og vi har et spændende og profitabelt projekt. 

Et internationalt bureau med lokal forankring
Avidly er et internationalt inbound-bureau med kontorer i Norge, Sverige, Finland og Danmark og klare ambitioner om at udvide til andre lande også. Vores mission er enkel: Vi er verdens største HubSpot-partner, og vi vil være verdens bedste inbound-bureau.

Du vil altså blive en del af et internationalt arbejdsmiljø, hvor en væsentligt del af kommunikationen foregår på engelsk, så det sprog skulle du helst mestre i både tale og skrift.

Er det her dig?
Floskel-alarm! Vi søger en person, der trives i en hverdag med mange bolde, der kommer flyvende fra alle sider. Rollen som Inbound Marketing Specialist kræver en styrmand, som tænder fagligt på at skabe overblik, og som bliver motiveret af at både sikre driften og udvikle kunden på én og samme tid. 

Du behøver ikke være 22 og have erfaring som en 50-årig. Faktisk er din alder, dit køn, din hudfarve og alt muligt andet underordnet – det afgørende er, at du tænker digitalt og har det godt med ansvar.

Og så er det et krav, at du har taget HubSpots inbound-certificering (den er gratis at tage), inden du måtte komme til samtale. Vores primære platform er HubSpot, så jo mere velbevandret du er i den platform, desto stærkere står du.

Dine kommende kolleger er givetvis ikke markant anderledes end de fleste andre mennesker. Men vi har bestræbt os på at ansætte fagligt dygtige og samtidig søde folk, som er både sjove, grove, bløde og hårde. Vi går ikke så højt op i formerne, men omgangsformen er ligefrem, og vi har et miljø, hvor det er forventet, at vi stiller krav til hinanden. 

Vi holder til i Lystrup og byder blandt meget andet på god kaffe, frokostordning, frugt ad lib og et letsindigt forhold til kage.

Vi ansætter, så snart vi har den rigtige profil, så vent ikke for længe med at søge. 

Søg jobbet her!

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information