Vi drømmer om at få en salgschef ombord, der selvstændigt og fokuseret kan udvikle, planlægge og drive salget til vores snart fire medieplatforme: Kforum, Bureaubiz, Bias og snart også det nye medie til og om tech-startups, Bootstraps.

Vi er en samlet virksomhed på snart 19 personer, og du vil blive sat i spidsen for den samlede salgsindsats. Du bliver den eneste sælger og skal derfor være den drivende og udførende kraft men kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelse, vores marketingansvarlige og vores uddannelsesteam.

Du er både udviklingsorienteret og eksekverende, og skal:

  • Selvstændigt udtænke salgsstrategien for alle fire medier
  • Samarbejde med vores marketingansvarlige om snitflader og fælles indsatser
  • Aktivt og med højt energiniveau drive et B2B-salg af primært jobannoncer, bannerannoncer og abonnementer
  • Både være god til kold canvas og til at skabe og vedligeholde relationer
  • Også kunne tænke i nye salgsmuligheder og ikke være bleg for at afprøve nye veje og forretningsområder

Da du bliver den primære salgskompetence i virksomheden forventer vi, at du har en relevant uddannelse, nogle års erfaring og dokumenterede resultater.

Vi tilbyder til gengæld et sjovt job i en ung og udviklingsorienteret medievirksomhed med højt til loftet. Du får frie rammer til selv at planlægge og udføre dit arbejde og lydhørhed i forhold til nye initiativer.

Send din ansøgning og CV i ét samlet dokument til hr@kforum.dk – gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.

www.kforum.dk
bureaubiz.dk
bias.nu

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information