Ansøgningsfrist:

19. februar 2023

Kommunikationsrådgiver til Socialforvaltningen

Så er du måske vores nye kollega i Socialforvaltningens kommunikationsteam i Københavns Kommune.

Din nye hverdag
Du bliver en del af Socialforvaltningens kommunikationsteam, hvor vi arbejder med en lang række kommunikationsdiscipliner inden for både intern og ekstern kommunikation. Kendetegnende for os er, at omgangstonen er uformel, at vi arbejder tæt sammen, og at vi sparrer på kryds og tværs. 

Som kommunikationsrådgiver får du en bred berøringsflade i hele Socialforvaltningen, hvor du rådgiver både ledelse og medarbejdere om kommunikation. Du får ansvaret for at rådgive om tilrettelæggelse og eksekvering af større interne og eksterne kommunikationsindsatser, blandt andet når forandringer, nye strategier og projekter skal implementeres.

Sammen med resten af teamet skal du styrke fortællingen om Københavns Socialforvaltning som attraktiv arbejdsplads og hjælpe vores sociale tilbud med at få øje på det, der er særligt for netop dem. Du får konkret ansvaret for at drive teamets arbejde med Socialforvaltningens employer branding – det gælder alt fra rekrutteringskampagner, udvikling af employee advocacy til oplæg for vores HR-kolleger om gode, målrettede stillingsopslag.

Vores nye kollega

Vi ser gerne, at du

  • har en relevant videregående uddannelse inden for fx kommunikation, journalistik eller retorik
  • har solid erfaring med employer branding, ledelseskommunikation og forandringskommunikation og indhold på sociale medie
  • er en stærk kommunikatør, er kreativ og har blik for at finde og formidle historier
  • er vant til at udarbejde kommunikationsstrategier og ikke mindst eksekvere dem i praksis
  • har erfaring med at lave præsentationer/slides
  • er god til at samarbejde med mange slags fagligheder og udstyret med god organisationsforståelse
  • trives med både drift- og udviklingsopgaver
  • har evt. flere års erfaring med kommunikation fra en større politisk organisation
  • er nysgerrig og kan nytænke vores kommunikation, så vi holder os på tæerne
  • er engageret og spreder god energi omkring dig

Om os
Du bliver en del af Socialforvaltningens kommunikationsteam, som holder til på Rådhuset. I kommunikationsteamet understøtter vi forvaltningen med at realisere de politiske visioner for socialområdet og forvaltningens planer og mål. Vi har det sjovt i teamet, har en flad struktur med medindflydelse og ansvar – og hos os findes der ingen dumme spørgsmål. Vi sparrer om opgaverne og løfter i flok.

Ansættelsesforhold
Vi glæder os til at få en ny kollega ombord den 1. april 2023.

Stillingen er fuld tid med løn, pension og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Marianne Lemvig på 2943 1080.

Søg via linket senest søndag den 19. februar 2023

Samtaler finder sted i uge 8 og 9. Der vil blive stillet en faglig opgave i forbindelse med samtalen.

 

Søg jobbet her

 

Virksomhed

Københavns kommune

Stillingsbegtegnelse

Kommunikationsrådgiver

Kontaktperson

Marianne Lemvig

Email

Telefon

2943 1080

Website

www.kk.dk/

Adresse

København

Ansøgningsfrist

19. februar 2023