Brænder du for at udvikle stærke visuelle koncepter på tværs af trykte og digitale medier? Summer din krøllede hjerne med finurlige ideer, som du kan omsætte til klar visuel kommunikation? Og kribler det i fingrene for at slippe dine tekniske, digitale og kreative færdigheder løs sammen med dedikerede kollegaer, der arbejder for at skabe et ikonisk brand? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter.

Gør en forskel
I Deloitte får du mulighed for at gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner. Du får lov at arbejde med et af verdens største brands og blive en del af en energisk og ambitiøs afdeling, der lægger vægt på høj kvalitet og tempo. Vi har et stærkt socialt miljø, en uformel omgangstone, højt til loftet og gode rammer for faglig og personlig udvikling.

Dit team
Du vil indgå i et brandingteam, som arbejder for at styrke fortællingen om Deloitte i Danmark, Norden og globalt. I tæt samarbejde med vores dygtige kolleger i Marketing er vi med til at skabe og formidle inspirerende historier, viden og indsigter fra Deloitte. I vores team har vi særligt fokus på at få ord, lyd og billeder til at gå op i en højere enhed for at skabe et ensartet udtryk, der kommunikerer kreativt, klart og indlevende til vores målgrupper.

Dine opgaver
Vores verden er blevet digital, og derfor søger vi en grafisk designer, der formår at tænke og arbejde digitalt. Du får bl.a. ansvaret for proaktivt at udvikle vores webdesign med udgangspunkt i din erfaring med UI og UX. Herudover skal du kunne producere visuel content til vores sociale platforme – heriblandt infografikker og animation – samt være på forkant med digitale trends inden for dit fag. Men selv i en digital verden, lever print og tryk i bedste velgående. Derfor skal du stadig løse klassiske grafiske opgaver, heriblandt grafisk opsætning af rapporter og analyser, opsætning af annoncer og advertorials til web og tryk samt ad hoc opgaver.

Som person er du kreativ, visuel og nysgerrig af natur, og du kan derfor bidrage med indsigtsgenerering og konceptudvikling på nye event, kampagner og annoncer. Du vogter og værner om vores CVI, men udfordrer samtidig det kreative spillerum inden for rammerne af vores CVI. Som den dygtige formidler du er, sikrer du, at vi konsekvent leverer professionelt content med et kreativt twist, en god sans for æstetik og et strejf af (finurlig) humor. Til tider løber vi rigtig stærkt, og derfor skal du også være omstillingsparat og kunne trives i en hektisk hverdag, hvor projekter i alle afskygninger kan lande på dit bord – store som små.

Dine kvalifikationer
• Du har afsluttet en videregående uddannelse, fx inden for grafisk design, webdesign eller visuel/grafisk kommunikation – og gerne fra DMJX eller lignende.
• Du har minimum 3 års erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med digital design, print, branding og identitet og visuel konceptudvikling
• Du er naturligvis superbruger af Adobe-programmerne InDesign, Illustrator og Photoshop – men også gerne Adobes video- og lydværktøjer
• Erfaring med motion graphic og videoproduktion er et stort plus
• Du har opnået gode resultater i tidligere ansættelser og på din uddannelse – og du kan dokumentere dine kompetencer inden for visuel kommunikation og grafisk design til web og tryk
• Du har en stærk forretningsmæssig forståelse og kan sætte dig ind i fagligt komplekse problemstillinger
• Du er yderst velformuleret i både skrift og tale på såvel dansk som engelsk.

Du har ikke blot en veludviklet sans for æstetik og visuel kommunikation. Du er også kreativ, idérig og elsker at nørde grafiske teknikker og tendenser. Dine leverancer bærer tydeligt præg af, at du har en høj faglig stolthed og kredser for selv den mindste detalje. Du arbejder godt selvstændigt, men din styrke ligger i evnen til at samarbejde, være løsningsorienteret og spille dine kolleger gode.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, dit uddannelsesbevis og portefølje via ansøgningslinket her. Ansøgningsfristen er fredag den 16. august 2019. Vi indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse den 1. september 2019 hvis muligt, alternativt den 1. oktober 2019.

Du er velkommen til at kontakte brand manager, Stefanie Malika Brandt på mail: stbrandt@deloitte.dk, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen. Du kan også læse mere om Deloitte på www.deloitte.dk.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information