Søger du ”små” udfordringer?

Det kræver sin mand eller kvinde at afkode børns medieforbrug, herunder hvilke kanaler de forbruger og hvornår på døgnet, de er mest modtagelige for nye budskaber.

En opgave, der med sikkerhed giver rigeligt med ”små” udfordringer, hvorfor vi netop søger en medie-planner til en nyoprettet stilling hos reklamebureauet Kid:vertising, der er et såkaldt ”børnebureau”, som har specialiseret sig i at udvikle reklame og kommunikation målrettet børn og børnefamilier.

Kid:vertising består af tre primære forretningsområder, creative, insights og media, hvor vi øjeblikket oplever stor tilvækst af nordiske og internationale børne-brands som nye kunder – ikke mindst i vores medieafdeling.

Derfor søger vi STRAKS – helst fra 1. august 2018 – en stærk superman eller -woman til at stå i spidsen for vores kunders mediekampagner på såvel TV som digitale og sociale medier, samt andre relevante touchpoints.

Udover at have lyst til ”små” udfordringer, skal du føle dig hjemmevant med at bruge de gængse værktøjer, der i dag er forbundet med at håndtere en målbar og effektiv kommunikationsindsats.

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra et mediebureau, og deler samme overbevisning som os – at effektiv medieplanlægning består af et perfekt mix af både ”big” og ”small” data.

Dit ambitionsniveau er højt, og derfor ser du bedre karrieremuligheder i at blive en stor kejser i et lille rige, end at fortsætte som lille kejser i et stort rige.

Hør mere om stillingen, udfordringerne og det gode arbejdsmiljø, samt de over 1.000 ”kollegaer” i skikkelse af vores testfamiler ved at kontakte Jimmi Andersen på mail jimmi@kidvertising.dk eller mobil +45 40 44 95 22.

Eller send straks din ansøgning og dit CV til Jimmi.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information