Ansøgningsfrist:

31. januar 2023

Paid Social Specialist til Marketing i Berlingske Media

Berlingske Medias brands – Berlingske, B.T., Weekendavisen, Euroinvestor – oplever stærk vækst i trafik og abonnenter. Vi har et tydeligt og effektivt kommercielt nærvær i de sociale medier, men efterhånden som vores brands vokser, har vi brug for endnu større kraft i disse kanaler.

I Berlingske Media skal vi udkomme med vores budskaber, der hvor danskerne er, og vores ambitioner for sociale medier er høje. Vi skal blive endnu dygtigere, end vi er i dag og til at udnytte de forskellige sociale kanalers egenskaber. Vi skal kunne understøtte et bredere spekter af vores kommercielle målsætninger, og vi skal kontinuerligt kunne orkestrere en række sideløbende initiativer; fra de små, nichede kampagner til de helt store løft.

Til vores team Brand, Media & Performance, som er en del af Marketing, søger vi en Paid Social Specialist, der kan løfte vores indsatser og resultater i sociale medier. Sammen med et stærkt hold af brand managers, marketingspecialister og forretningsanalytikere og i samarbejde med vores eksterne bureau skal du udvikle og eksekvere kampagner, der skaber salg, engagement og opmærksomhed omkring vores brands.

Nøgleopgaver for en Paid Social Specialist:

  • Ansvar for at eksekvere og optimere vores paid social-aktiviteter
  • At eksekvere og følge op på disse aktiviteter i samarbejde med vores performance-marketingbureau
  • Ansvarlig for redaktionelt boost-spor
  • At samarbejde med vores redaktioner for at sørge for, at vores organiske og betalte aktiviteter understøtter og forstærker hinanden
  • Budgetansvarlig på SoMe-aktiviteter

Dine faglige kompetencer:

  • Solid erfaring med markedsføring på sociale medier
  • Høj kommerciel forståelse
  • Flydende dansk i skrift og tale
  • Erfaring med at arbejde sammen med et performance-marketingbureau
  • Budgetstyring

Dine personlige kompetencer:

  • Proaktiv og med et naturligt drive
  • Evner at opbygge relationer på tværs af organisationen
  • Inddrager, videndeler og kommunikerer med kollegaer på tværs af organisationen
  • Tænker struktureret, arbejder systematisk og udvikler processer
  • Bevarer overblikket i situationer med mange igangværende opgaver

Praktisk information:

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2023. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdstid: Fuldtid

Lokation: ​Pilestræde 34, 1147 København K

Du vil referere til Camilla Schmidt, Head of Brand, Media & Performance.

Henvendelse: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla på mail csch@berlingskemedia.dk.

Er det lige dig?

Send din ansøgning og CV via linket her på siden senest den 31. januar 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er Berlingske Media?

Uden en fri, ansvarlig presse, intet oplyst demokrati.

Det er i den ånd, vi driver Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor, vores fire medier med hver sin skarpe identitet.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2023

 

Søg jobbet her

 

Virksomhed

Berlingske Media

Stillingsbegtegnelse

Paid Social Specialist til Marketing

Kontaktperson

Camilla Schmidt

Telefon

Adresse

Pilestræde 34
1147 København K

Ansøgningsfrist

31. januar 2023