Som vores nye praktikant bliver du en del af Bureaubiz' team og kommer til at arbejde med opgaver inden for markedsføring, skriftlig formidling og sociale medier.

Har du lyst til at arbejde i et frit og kreativt arbejdsmiljø med stor selvbestemmelse og gode forudsætninger for at lege med video, billedredigering og artikelskrivning? Så er det måske dig, vi står og mangler! Bureaubiz, som er et søstersite til Kforum, søger en praktikant til efteråret.

Som praktikant hos os vil du få en unik mulighed for at arbejde med journalistik, kommunikation og markedsføring på et medie i rivende udvikling. Du vil komme til at arbejde intenst med den kreative bureaubranche, prøve kræfter med journalistisk formidling samt få muligheden for at sætte dit eget præg på produktionen.

Vi forventer, at du:

  • Er social og føler dig hjemme på en travl og dynamisk arbejdsplads.
  • Formulerer dig godt på skrift.
  • Er produktiv, engageret og videbegærlig.
  • Er selvstændig, kan planlægge og holde styr på opgaver samt overholde deadlines.
  • Er klar på både at lære, bidrage og indgå som en del af teamet.
  • Er i færd med en relevant videregående uddannelse.

Vi tilbyder dig:

  • Stort ansvar og medbestemmelse.
  • Mulighed for at skrive artikler
  • Mulighed for at arbejde med og få indsigt i bureaubranchen.
  • Erfaring med billedredigering og video.
  • Kendskab til CMS-systemet WordPress.
  • Ansvar for flere sociale medieplatforme.
  • Administrative opgaver.
  • Flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone.
  • Gratis frokostordning.
  • Praktikantløn.

Hvis du leverer 37 timer om ugen, fagligt ’kapow’ og gåpåmod en masse tilbyder vi frokost, kaffe, kage og praktikløn til gengæld.

Praktikforløbet starter i primo januar og varer til sommerferien i slut juni.

Synes du, at praktikforløbet lyder spændende, og passer profilen på dig, så send en ansøgning senest den 1. november 2017.

Send ansøgning senest d. 1. november til redaktionssekretær Julie Kolbeck på julie@bureaubiz.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information