Product Manager til Quick og Keno.

Kan du skabe sikker drift og fortsat udvikling for vores højt profilerede skrabespil?

Danske Spil er i kraftig og positiv udvikling. Med udgangspunkt i en ny, ambitiøs strategi skaber vi fremtidens organisation samtidig med, at vi gentænker hele vores værdikæde. Det gælder ikke mindst produkterne og mødet med kunderne i både retail og online. Som ny Product Manager kommer du derfor på det helt rigtige tidspunkt, hvis du vel at mærke leder efter et job med super spændende udfordringer og ansvar for meget markante brands.
Team Quick og Keno 
Du får 3 kommercielt tænkende kolleger i Team Quick og Keno. Vi er meget optagede af at skabe markante resultater, og vi lægger stor energi i at nå vores mål. Men vi mener samtidig, at livet er for kort til at gå trætte og sure på arbejde. Så vi gør meget for, at vi har det sjovt sammen, og det har vi – ikke mindst fordi vi har en direkte og uformel omgangstone.Vi er en del af Product Management i Danske Lotterispil. Product Management-afdelingen har ansvar for udvikling og drift af Quick Skrabespil og Keno, Lotto, OnsdagsLotto, Eurojackpot og Joker.
Ansvar fra strategi til nye produkter 
Dit ansvar omfatter Quick Skrabespil i retailkanalen og Keno i alle kanaler. Dit mål er at skabe salg. Det gør du ved at have totalt styr på driften og herunder på forhandlerleddet samtidig med, at du løbende optimerer og nyudvikler, så spillene hele tiden er interessante og appellerende for kunderne. Særligt på det strategiske og udviklingsmæssige kommer du til at køre tæt parløb med vores produktchef for Quick og Keno, som du refererer til. I overblik bliver dine primære opgaver at:

Eksekvere og følge op på strategien for Quick produktporteføljen

Optimere eksisterende og udvikle nye produkter – fra ide til markedsimplementering
Sikre korrekt pris, pakketering, spiloplevelse og services i alle kontaktpunkter
Sikre daglig dataindsamling og viderebehandling – sammen med interne samarbejdspartnere
Bearbejde og formidle indsigter ifm. konkurrencesituationen, markedsudvikling og best practice
Supportere og medvirke til eksekvering af eksterne kampagner
Udvikle og vedligeholde Keno brand site på danskespil.dk

 

Product management erfaring inden for FMCG
Du har en kommercielt orienteret, videregående uddannelse som cand.merc. eller lignende. I dag sidder du måske i dit første job og er nu klar til at tage næste skridt. Du har FMCG erfaring med product management i både retailkanalen og online – optimalt set inden for impulsproduktkategorier. Da du skal arbejde tæt sammen med udenlandske partnere, er det samtidig vigtigt, at du er god til engelsk, skriftligt og mundtligt.

Du har en god analytisk forståelse, og i samspil med din strukturerede arbejdsform gør det, at du kan omsætte data og input til anbefalinger på strategisk niveau. Du er ikke bange for at træffe beslutninger, og du har den nødvendige energi til at føre dem helt i mål. Du kan lytte og er klar til at lære nyt samtidig med, at du har de nødvendige kommunikations- og samarbejdsevner til at få dine budskaber igennem.

Vi tilbyder 
  • Løn efter kvalifikationer samt mulighed for bonus
  • 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage
  • 7 omsorgsdage, hvis man har børn under 14 år
  • Pensionsordning, hvor 12 % betales af Danske Spil
  • Sundhedsforsikring
  • Sportsforening
  • Frokostordning
  • Julegave

Send din ansøgning vedlagt CV, anbefalinger og referencer så vi har den senest den 25. januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktchef Malene Hyldig på 26 13 12 05. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Søren Hvalsøe på 30 52 46 48.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Søg stillingen her 

I Danske Spil har vi høj arbejdsglæde, hvilket i 2016 har resulteret i et rekord resultat og 1,1 millard kr. til udlodningsmidlerne!

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information