Er du en stærk kommunikatør, der trives med en afvekslende hverdag? Vil du være med til at skabe relevant og engagerende kommunikation, som rykker målgrupperne i byggebranchen? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter!

Perfekta PR er et ungt bureau med 14 dygtige og engagerede medarbejdere med base i Bredgade. Vi sætter dagsordenen for PR og kommunikation inden for vores branche, nemlig byggeriet. Vi er i rivende udvikling og ønsker derfor at styrke og udvide vores kompetencer med en erfaren projektleder.

Primære arbejdsopgaver:

  • Projektledelse af egen kundeportefølje, herunder håndtering af budgetter
  • Kreativ og strategisk udvikling og implementering af projekter og kampagner
  • Tekstforfatning, pressehåndtering og journalistkontakt
  • Samarbejde med bureauets juniorrådgivere, tekstforfattere og svenske/norske konsulenter

Du:

  • Har erfaring med projektledelse
  • Er udadvendt og formår at skabe gode relationer til kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • Kan kommunikere med kunder og forstå deres behov
  • Er idérig, kreativ og løsningsorienteret
  • Arbejder selvstændigt og er ikke bange for at træffe beslutninger

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med byggeriets målgrupper, dvs. arkitekter, håndværkere, ingeniører mv. Vi tilbyder en udfordrende og dynamisk hverdag med masser af handlemuligheder og stor medbestemmelse. Hos Perfekta PR får du dygtige og engagerede kollegaer, der har et fantastisk fællesskab.

Ansøgning:
Vil du være en del af vores team, så send ansøgning og CV til job@perfektapr.dk hurtigst muligt, dog senest 1/12 2018.

Samtaler vi blive afholdt løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Flinker Nørgaard på telefon 20727465.

Perfekta PR er et full-service kommunikationsbureau med et stærkt team af rådgivere med speciale inden for medie- og pressearbejde, koncept- og kampagneudvikling, events mv. Vi rådgiver og servicerer en række af byggeriets førende virksomheder og organisationer i stort og småt, lige fra intern kommunikation til nordiske løsninger.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information