Ansøgningsfrist:

31. januar 2023

Stærk kontaktchef søges med base i København

1437 er et veletableret kommunikationsbureau med base på Bornholm. Vi søger en stærk, selvstændig og ambitiøs profil med ambitioner og evner til at være vores brohoved i Storkøbenhavn.

 

Hvad er din opgave?
Din opgave bliver at betjene vores eksisterende kunder i Storkøbenhavn samt at skaffe nye leads. Du skal have flair for kundedialog, og du skal kunne udforme tilbud, konvertere og stå i spidsen for eksekvering af de løbende opgaver. 

Vi har kunder i porteføljen, du kan starte med. Men vi lægger stor vægt på, at du også har ambitioner om selv at tegne forretningen og skaffe nye kunder. Vores fremskudte forpost skal levere resultater og have vækstpotentiale.  

Dine opgaver bliver ikke låst fast fra starten. Du får naturligvis mulighed for at bringe din egen ekspertise inden for markedsføring i spil, og så kan du trække på assistance fra teamet til at løse de dele af opgaven, der får den helt i mål.

 

Hvor er du i dag?
Du har måske et kommunikationsjob uden manøvrefrihed. Du kan også være selvstændig med behov for at have en større organisation og et stærkt team bag dig, så du ikke står på bar bund efter afleveringen af en opgave. Eller noget helt tredje? 

 

Her er vores stikord om dig: 

  • Stærke kontaktegenskaber
  • Erfaring fra reklamebranchen
  • Kendskab til bureau-/kundesamarbejde
  • Engageret i markedsføring og design
  • Dygtig og ærekær fagperson
  • Fleksibel og vedholdende
  • Loyal over for bureauets strategi
  • Positiv og selvkørende teamplayer

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du får fordelen af at have en velsmurt organisation i ryggen fra dag 1
  • Du får ikke alene kunder, men også et helt kommunikationsbureau
  • Du får et afprøvet koncept og backup fra et dygtigt team af kolleger
  • Du får bogholderi, time-/sagssystem, kalkulesystem og meget mere
  • Du får kreative kræfter som fotograf og webdesigner, du kan trække på
  • Du får adgang til at bruge veludstyrede studiefaciliteter på Bornholm

 

Hvorfor er det interessant?
Som kontaktchef med base i Storkøbenhavn kan du gå direkte til at udvikle forretningen på basis af et allerede velfungerende koncept. Du skal ikke til at opbygge rutiner og sagsgange og finde partnere til bogholderi og produktion. Du kan sætte dig bag rattet, sætte i gear og træde på speederen. En attraktiv genvej til en lederposition for den rette profil.

 

Hvad gør vi nu?
Kan du nikke genkendende til vores ønsker og planer? Har du høstet personlig erfaring med at skaffe kunder? Kender du bureauverdenen og er klar til at udvikle dig? Så er vi nysgerrige efter at se dit CV og din motiverede ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse vil være snarest mulig.

 

Kontakt os:
+45 5364 1437 · job@1437.dk

Virksomhed

1437.dk

Stillingsbegtegnelse

Kommunikatør

Kontaktperson

Dennis Wraamann

Telefon

4025 5056

Website

1437.dk/job

Adresse

København: Kay Fiskers Plads 10
· 2300 København S.
Bornholm: Snellemark 39, 1. sal ·
3700 Rønne

Ansøgningsfrist

31. januar 2023